Om

Denne side er tilegnet standupkomikeren og forfatteren Thomas Wivel, som jeg har den ære at have lært at kende sidste år i 2016, da jeg fandt ud af, at han optrådte på The Beach i Nygade i Næstved, og ved et tilfælde, så kom jeg et par shows senere til at få lov til at optage et rekordforsøg på The Beach – ikke med standup show, men med hans igennem flere år flirten med lyrikken, ledsaget af kontrabassisten og standupkomikeren, bedre kendt som den anden halvdel af John & Aage – nemlig Povl Erik Carstensen, der var med på “Stranden” den 25. juni, 2016, hvor jeg lånte min gode vens spejlreflekskamera – et Nikon D5500, som heldigvis fangede de to herrer i et noget anderledes show, som der oprindeligt skulle have været et 5 timers rekordforsøg i lyrikoplæsning.

Da jeg i hvert fald mindst en gang om måneden rejser til København, har jeg også lagt vejen forbi Promenaden, hvor jeg så Povl Erik og Thomas optræde for 2. gang. Hvad jeg ikke vidste, var hvor hurtigt det projekt pludselig udviklede sig og blev udvidet med en ekstra person i januar 2017 – forlægger, forfatter og trommeslager, Thomas Vilhelm, og før vi vidste det, havde de lavet en cd med tre numre i løbet af kort tid som blev udgivet på gruppens facebookside.

Hvorfor Thomas Wivel, spørger du sikkert?
Jeg har altid været stor fan af ordkløveri, platte men intelligente vitser, og så evnen til at kunne fortælle en god eller interessant historie, der ikke nødvendigvis er lårklaskende morsom, men jeg synes at Thomas har mange af de samme snørklede ordlege, som han udfolder sig med på sin Facebookprofil, som ikke altid bruges i standup-shows, men i hans nye projekt på Promenaden og jeg bliver altid selv inspireret kreativt til at finde på kreative idéer til historier, og mange andre ting, som jeg har rodet med i over 20 år hjemme i det private. Jeg håber selv, at jeg en dag bliver så god, at nogen vil udgive mine skriverier, og det er så her at jeg finder inspiration hos bl. a. Thomas Wivel, fordi han har udgivet så mange bøger, og han er fantastisk til at udtrykke sig med ord og sætninger, man ikke lige har hørt på den måde før – og ja, jeg har da ikke læst alt hvad han har skrevet, men er ved at samle ind af det mest vigtige, som jeg forhåbentlig kan give et par småprøver af hans talenter her på bloggen!

Jeg håber at kunne være behjælpelig med at danne et nogenlunde overblik over Thomas Wivels liv indtil videre, med hjælp fra links og meget andet fra internettet. Mine egne oplevelser vil jeg dokumentere – fotos vil blive uploadet fra hvert show/performance jeg har været med til – og  shows der er godkendt til udgivelse vil blive postet i artiklen fra et bestemt show.

Ellers vil jeg bare ønske dig rigtig god læsning, og hvis du skulle have lyst til at opleve Thomas Wivel live, så kan du følge ham på hans facebookside, eller se i nyhederne her på siden når der er noget aktuelt.

Siden er autoriseret af Thomas Wivel.

BOOK THOMAS WIVEL HOS DANSKBOOKING.DK

MvH
Michael Jeppesen/Webmaster

Kvalifikationer:

Jeg er totalt amatør – men lægger liv og sjæl i de fotos jeg tager med spejlrefleks-kameraet, og sådan løst med mobiltelefoner – og så er jeg hele tiden på øvelse i at forbedre mine optagelser på lyd og video. Jeg anser mig absolut ikke som en professionel – og det har jeg heller ingen drømme om at blive, da det jeg laver er helt på frivillig ulønnet basis – det er ren og skær hobby, og rigtig fedt, når man kan få lov at lave det man elsker og dokumentere det – så når man sidder (forhåbentlig) på et plejehjem om 40-60 år kan man se tilbage på det man lavede engang da man var ung og nogenlunde rask!

UDSTYR:

Samsung Galaxy S6 (billeder)
Huawei P20 (billeder+klip)
Nikon D3100 (Billeder)
Nikon D5500 (billeder+klip) (venligst udlånt af Martin Bo)
GoPro Hero Action Camera (video+audio)
Zoom H1 Handy Recorder (audio)
Zoom Q4 Handy Video Recorder (video+audio)

DISCLAIMER: Billeder, der ikke er krediteret på dette site, tilhører Michael Jeppesen, med mindre andet er tilkendegivet. Nogle gange er der ingen kilde at angive, da et billede kan være hentet fra et dødt link, eller det ikke har været muligt at få respons på brugte billeder. Alle andre billeder elle indlejringer, har der været hentet tilladelse til. Ser du et billede, du mener er dit, som ikke er korrekt krediteret, skriv venligst til mig, så det kan blive rettet hurtigst muligt.