2020-07-08 Wivel/Carstensen, Play, Kbh

Hvor:  Teater Play, Strandlodsvej 7, Kbh (Link) (Facebook)
Tid: Onsdag kl. 20:00-22:00
Audio/Video: Ja/Ja (2X37 min)
Udstyr: Zoom lydoptager, Nikon Coolpix P900 & Huawei P20.

Min farfar var ekstremt glad for at komme ud at opleve lidt i byen igen, og det er også herligt, at han kan lide den form for performance poetry som Thomas og Povl optræder med. Eneste problem er hans dårlige hørelse, og det var da også én af grundene til at han ville blive hjemme, da han udover hørelsen, også døjer med ondt i ryggen, så det er begrænset hvor lang tid han kan holde ud at komme ud og få én på opleveren flere dage i træk. Så derfor valgte jeg at vi tog en taxa frem og tilbage til Teater Play begge dage.
Da farfar fortalte, at det nok er bedst at han blev hjemme, og jeg jo alligevel skulle hjem om aftenen, og vi heller ikke havde aftalt noget bestemt at lave om dagen – så spiste vi på torvet inden jeg skulle med toget fra Sorgenfri – og så fik jeg et opkald fra min ven Ulrik der var i København, og så nævnte jeg at jeg skulle ud på Play, og der ville han gerne med, da min farfar havde meldt fra. Så det var hyggeligt nok, men vi mødtes først derude på Play, da vi kom med forskellige tog og bustider…Vi sad bagefter showet i VIP rummet, indtil Mille kom og “smed os ud” kl. 22.28 – så der passede det også fint med den bus, der kørte fra Holmbladsgade, og så i toget skulle vi jo skifte fra Ringsted til togbus, men det var en hyggelig tur, og vi så en rigtig lækker måne, men den var desværre noget umulig at fange med mobiltelefonen, og jeg gad ikke slæve kameraet frem igen…

Nåh, men jeg vidste da sådan nogenlunde hvad jeg havde at arbejde med, mht. hvad jeg manglede af diverse udstyr – så jeg satte bare mobilen til igen, og lydoptager, og så filmede jeg det hele med nikonkameraet – og håbede på at kunne følge med i bevægelserne. Igen, enten er det fordi man er ved at blive gammel, eller også kan jeg bare ikke rigtig være heldig med udstyret, fordi jeg synes det står knivskarpt på displayet, men når man ser optagelserne på en større skærm, så er det utydeligt når man zoomer ind – så igen, der mangler en ordentlig funktion i det kamera jeg har, så man ikke skal stoppe optagelsen, for at kunne rette fokus til…Så jeg var tvunget til at filme så meget jeg kunne af hele rummet…

Før showet begyndte, havde Thomas lige tid til at vi snakkede sammen inde i VIP rummet sammen med Ulrik, så mens jeg lige samlede udstyret, så dukkede Mette Frobenius op, sammen med en veninde (jeg er ikke sikker på hvem hun var – hun så bekendt ud!), og det var hyggeligt at hilse på hende også.

Da deres sæt var nogenlunde det samme, så prøver jeg på at undgå for meget fyldtekst denne gang, og indsætter nok lidt flere fotos fra optagelserne.

Det var spændende at se om de kunne gentage den præstation de lavede dagen før, da det føltes som om “der var noget i luften”, der skulle forløses, og når det somme tider er ting, der opstår spontant, selv i performance poetry, osv, så er det nok ikke nemt at gentage efterfølgende, med mindre man naturligvis er så rutinerede og talentfulde som de to kunstnere her på scenen. Hvis Thomas en dag kan stå på scenen og freestyle fra hans digte, uden at have planlagt det, så er jeg virkelig voldsomt imponeret – alene det, at stå og huske 25 minutters tekster uden brug af noter, er sygt! Men naturligvis ikke for den, der kan den slags, og det må jeg bare erkende, at jeg er jaloux på – men samtidig ekstremt glad for at opleve den slags, der fungerer som inspiration til den tsunami af ordekvilibrisme, som Thomas skyller ud over sit publikum. Jeg ser allerede frem til de 5 dage i starten af august, hvor der skal leveres en times Poetry in Motion hver dag, og så er jeg spændt på at se hvad der bliver udvalgt til live-cd’en (eller albummet, om man vil) Jeg håber så bare at der er støjfrit, eller det kan være muligt at sætte min lydoptager direkte til soundboard!

POETRY IN MOTION (37 min.)

Thomas byder velkommen, og starter samme sted uden at tøve, som han gjorde dagen før. Jeg fik et par anderledes vinkler denne gang fra mobiltelefonen og nikonkameraet, og i de første par minutter hører man desværre igen blæserne på optagelsen, så det er meget godt, at det ikke skulle være til en liveudgivelse! Igen gik de “0ver tid” og denne gang nåede de op på knapt 38 minutter, så jeg kan godt se, at der ikke er langt op til 60 minutter-mærket til de kommende shows…Det er omkring 14 minutter inde, skiftet over til den del hvor han “messer” nogle linjer, mens han koncentreret stirrer ned i gulvet…det kræver også, at der er så stille i rummet, så man kan høre en loppe prutte…og denne gang, der lægger Thomas også en dramatisk lydeffekt af susen i mikrofonen, som når man skal illustrere ensomheden, som på prærien, hvor en støvdjævel blæser forbi med vinden, og der ikke er et øje i nærheden…Den susen virker som den hvisken Thomas messer med ordene “Hun hvisker i dit svar”…
Jeg synes virkelig igen at det er en kraftpræstation, og min ven Ulrik nævnte også, at der var sket noget, siden sidst han havde set dem optræde med Poetry…

Uddrag fra digtet:

“I hære af hænder vil jeg holde dig
I hære af hænder, er Nordlys dit
Ørne flyver højt om Lazarus
Han stiger ud af døden
som tusinde morgener
i dit ord

Synet af glorien er hendes
Nordlyset og Lazarus flyver højt mod ordet
I hære af hænder vil jeg holde dig”

STORYTELLING (37 min.)

Thomas har en sjov måde at fortælle, at han godt ved, at deres optræden kan være en “dræber” for publikum, der tørster efter at komme med forløsende grin, men det bliver der givet plads til i denne del af showet, hvor Thomas takker publikum for at blive hængende – der var i øvrigt omkring 25 denne gang, hvilket plejer at være det højeste antal de har optrådt for jævnligt ved bogreceptionerne, og det er jo pænt! Jeg synes nu at folk der ikke møder op, går glip af en interessant måde at dyrke poesien på – i stedet for at man bare står og læser op af en bog, performer man sine digte – og hvad bedre er, når der er baggrundstoner i form af en kontrabas!

Thomas præsenterer igen på samme måde som første dag, og han siger bl.a at når Povl dør, så skal der stå på hans gravsted: “Her hviler Povl Erik Carstensen – idéen var god nok!” Thomas nævner at Povl er en fuldkommen frygtløs Facebook-debattør, der bevarer fatningen hele vejen igennem, uanset hvad han bliver udsat for. Han nævner Muhammed-krisen, og deres (Thomas, Mette og Povls bog “De Hellige køer”) show som de turnerede med, og optrådte på Comedy Zoo med satire og ytringsfrihed, fundamentalisme, osv. Ideen var at forsvare tegningernes eksistensberettigelse, men som vi ved, så var det noget af en debat der kom ud af det, som resulterede i at flere muslimske lande boycuttede Danmark. Advokaten Jens Arentzen havde været tilstede ved en af deres shows, med de forurettede, og Thomas fortæller om at advokaten er rasende på Povl, og det kommer der nogle sjove bemærkninger ud af som fx når advokaten spørger hvornår Povl sidste havde været udsat for racistisk overfald…svaret er nærmest indlysende, men det vover jeg ikke at skrive her!
Jeg måtte lige skynde mig at rette kameraet, så jeg slukkede det lige før Thomas kaldte Povl på scenen…

POVL ERIK CARSTENSEN

Povl viser sin glæde ved at blive omtalt så pænt af sin gamle ven, men spørger ham så: “Hvad var det nu du hed?” – altid en god isbryder joke. Povl er lidt i tvivl om om han skal tale sandt eller lyve når det ikke er standup, men storytelling, men starter med at tale om sit ansigt – og fortæller de samme jokes som i første show. Herunder er lige nævnt variationerne.

Højdepunkter:

  • Povl nævner det at være på kaffebar, og servitricen siger noget, som kan misforstås når der bydes på mere kaffe. Det samme med en anden dag på en anden café…
  • Han fortæller en joke om at han har en kønssygdom, som han siger på en sjov måde…
  • Povl fortæller om det at optræde i Silkebog, hvor han havde inviteret to piger på hotelværelset, og han ikke vidste hvor han skulle sætte sig, da begge piger sad på sengen, og der var ikke andre steder at sidde, og en en anden gang på en cafe i Aarhus, hvor han pludselig bliver kysset af en pige på munden, som gik igen. Det gik op for ham, at hende og veninderne sad og legede flaskehalsen-peger-på…
  • Han fortæller om en oplevelse han havde lige i starten af hans standupkarriere, da han havde været på tv nogle gange (Stand-up.dk sikkert?), og var på et diskotek, hvor Jacob Haugaard også skulle optræde, og han spørger Povl, om han ikke har set ham før?
  • Povl fortæller at det er underligt at vælge at blive standupkomiker, når man er introvert, men så er det jo fordi man selv kan styre hvad man vælger at lave. Han taler så lidt om at være vokset op som enebarn, og det at være halvt finsk.
  • Han fortæller en sjov ting om det at være dreng, og skulle regne ud hvor vinden kommer fra, og fik at vide at det var træerne der lavede den.
  • Povl fortæller at der kommer tre løgne i showet.
  • Han taler videre om det at bo i rækkehus i Vangede og forældrene der ikke ville have et barn mere…Da han var 9-10 år gammel, købte de en gummibåd, som blev lagt på taget på deres DAF (bil), og så kørte de til Skovshoved havn og satte båden i vandet der. Det sjove som Povl taler om, er det røde stof, som sidder ude på spidsen af gummibåden…
  • Povl taler om det ikke at kunne leve af standup, og fortæller at han arbejder som vikar i en vuggestue, og de ting man skal passe på hvad man siger, når de voksne kommer ind i stuen…Her med de samme jokes fra dagen før…
  •  Povl fortæller så at han bor alene efter at hans hund døde og senere hans mor, og Thomas griner i baggrunden, og Povl siger “det er ikke nogen joke, Thomas” Han ville ikke have en ny hund, fordi den ikke kunne erstattes… (det var den anden løgn i showet – efter pointen)
  • Han var så i børnehaven, hvor man bliver mere intimideret af børnene, der kan snakke tilbage…om de barske 3 piger, der kom med mere eller mindre upassende kommentarer om den nye skaldede vikar. Han taler så lidt om de avancerede lege i børnehaven til forskel fra vuggestuen. I vuggestuen var det helt store en diskokugle børnene danskede rundt om, og i børnehaven var det prins og prinsesslege, der var aktuelt. Han fortæller også, at en dag skulle han hente en pige på legepladsen, der lå og sov, og så fik han det underlige spørgsmål, som han akavet svarede på: “du elsker mig ikke, vel?
  • Han husker også på sin første kæreste, som han troede var en smuk og intelligent pige, men på anden date, stillede hun et underligt spørgsmål…
  • Povl kigger ud blandt publikum og siger: “Ja, hvis jeg havde en god slutning, så ville jeg sige den lige nu”, og publikum griner. Thomas minder ham om, at vi mangler den tredje løgn. Han slutter af med at snakke om det at være vikar på Østerbro (Vikar-joken). Povl slutter af med at fortælle at de skal tilbage til kontrabassen, og Thomas, der lige skal sige et par ord til sidst.

THOMAS WIVEL

Thomas starter med at fortælle at det er den sidste aften på Play, og fortæller at det har været 2 gode dage, som de er glade for, at der var publikum på, hvortil Povl spørger om der var nogen af os, der var der i går, og at det var virkelig fedt, i forhold til i dag der var lidt “bob-bob”, viser Povl med hånden, så publikum griner. Thomas nævner igen det med at der er navne på alle stolene, som man kunne købe for 500kr stk., og med det, kan han begynde med at tale om den ene person der mangler – Torben Laks!
Thomas reklamerer så lige lidt igen for sin nye digtsamling, hvor han læser et andet digt end det første show:

“Så sad man dér,
en svedig verdensmand i ledbus til Farum Hestetang
18 år.
03.31 lørdag morgen

Svidende drømmende.
Montmatre Natdisk, vin, vinyl.
Saltede stjerner.

Telefonnumre og kvinder,
jeg ikke kunne nå.

Og nu natbus hjem, Tina Turner i kroppen.
Nutbush City Limit!

Natbus City Limit!
They call it Natbus City Limit!

I Holte ventede en eksotisk oplevelse:
en pølsevogn.
Ejeren havde gjort det til en endog yderst
indbringende forretning
at sælge SuperBørger, Congobajere og den klassiske:
en Henning i presenning.
(der jo selvfølgelig var en ristet hotdog)
til de omtumlende teens i de tidlige morgentimer.

En sådan frostkold fredag
i gang med en cowboytoast og Cocio
i snøvlet samtale med andre om nattens oplevelser

Nogle havde historier om piger fra Aurehøj Gymnasium,
andre talte om scoringer på café Heering og Victor.
Alle løj.

Og så skete det.
Der blev helt stille. Helt usædvanligt.
Martin havde hørt radio.

Han havde et ar ned over ansigtet,
fra engang han fløj over cykelstyret
på Geels Bakke.

Udtryksløst og uden at se nogen i øjnene
sagde han, at Oluf Palme var blevet skudt i Stockholm.”

Publikum klappede af digtet og Thomas takkede, og fortalte, at han gerne vil slutte denne aften med at tale om hans farmor, der lærte ham utrolig meget, og betød meget for ham, men det var et frygteligt liv hans farmor og farfar havde sammen, med flere skænderier, men der var lyspunkter – en af dem, var en historie om hendes definition om at hvad en rigtig man er – og det var Onkel Ejnar i Snertinge!

TEKNISKE PROBLEMER & ANDET:

De eneste tekniske problemer jeg havde, var fokuseringen, og så lige et par småkiks med belysningen i starten, men ellers er dette en bedre timet optagelse, med panorering, og så lige lidt zoomen ind på Thomas, når han er opslugt af digtet…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *