2020-07-07 Wivel/Carstensen, Play, Kbh

Hvor:  Teater Play, Strandlodsvej 7, Kbh (Link) (Facebook)
Tid: Tirsdag kl. 20:00-22:00
Audio/Video: Ja/Ja
Udstyr: Zoom lydoptager, Nikon Coolpix P900 & Huawei P20.

Ja, hvor skal man begynde, efter den her gang Corona-krise, vi befinder os midt i stadigvæk? Det er første show efter at Thomas måtte aflyste sin turné, der lige nåede 3 steder rundt i Danmark, og det var brandærgerligt, da det skulle blive et alletiders godt år. For mit eget vedkommende, så har 2020 hidtil været et personligt rædselsfuldt år, og havde jeg ikke haft Standup til at muntre mig lidt op, ja så havde det nok også set endnu mere sort ud for mig…hov vent…må man egentlig skrive det nu???

Nåh, men det var da dejligt at kunne begynde at se lyst på at komme lidt ud blandt alle de uansvarlige folk derude i landet, der er ligeglade med egen og andres sikkerhed, men efter 3 måneders “frivillig hjemme-isolation”, så kunne jeg godt mærke, at det var på tide, at finde en god undskyldning, til at komme ud at røre mig lidt igen. Så med dette, så vil jeg lige prøve at sammenfatte mine oplevelser over disse to dage i København, hvor jeg lige overnattede til dagen efter hos min farfar i Sorgenfri. Min farfar har heller ikke været på mange oplevelsesture, så jeg tænkte det var en chance der ikke skulle spildes. Vi aftale at besøge det “nye” museum, lige overfor Nationalmuseet, Københavns Museum. Hele dagen regnede det, også i Kbh, så det ville jo være perfekt til museumsbesøg – og bagefter lige lidt at spise på restauranten på den anden side (Rio Bravo). Vi nåede lige begge dele, inden det var på høje tide at tage afsted til Play, men i stedet for bussen, bestilte vi en taxa, og kom derud i god tid, så jeg kunne gå i gang med at sætte udstyr op.

Teater Play har jo lige som andre steder, også haft hårdt brug for støtte fra alle de trofaste besøgende, og der er da også en masse komikere, som har valgt at give deres støtte – for at kunne få deres egen stol med navn på – for 500kr. Jeg havde jo også ønsket at bidrage med et par 100kr. for måneder tilbage, men kunne desværre ikke få en tshirt i min størrelse, så alt jeg kunne få var en “mulepose” eller en pose, så jeg valgte at give et bidrag på 500kr, og så fik jeg skrevet min farfar på som gæst de 2 dage. De 500kr. kunne jeg sagtens have fået min egen stol, men jeg foretrak at vælge stol for hvert show – eller stå op hvis alt andet ikke lykkes – normalt kommer jeg først ind i salen, så jeg alligevel kan finde et godt spot – en ny vinkel for hver dag jeg filmer.

Da mit Zoom Q4 kamera er gået i stykker, venter jeg på at kunne bestille det nye til august (Q8), men jeg når ikke at bruge det til Lygten Station, hvor Thomas og Povl skal bruge mig til at fange lyden til en live cd over 6 dage (5 dage), så jeg parkerer mig selv i Sorgenfri igen fra 1-6 august hos min farfar.

Nåh, men jeg havde så taget mig andet mindre 4K kamera med, men så opdagede jeg at jeg havde taget den forkerte usbledning med til kameraet, og havde i stedet nu 2 usb-c ledninger! Grrr! Så jeg havde kun mit Nikon kamera og så måtte jeg bruge min Huawei P20 – men den har jo begrænset vinkel på, men det måtte jeg leve med.

Desværre med Performance Poetry, og det i den genre, lokker det ikke ret mange tilskuere til, men der var da mindst 15 at optræde for. På plakaten står der “Standup”, men det var faktisk Storytelling der skulle have stået i stedet. Men Thomas og Povl plejer som regel at varme op med Performance Poetry – og jeg kender stadig ikke helt forskellen på de forskellige typer – Performance poetry, poetry slam, poetry in motion, osv…jeg ved bare, normalt så kører de lige max 25 minutter, fra tidligere gange jeg har optaget det. Før showet, nåede jeg lige at teste kameraet med lyset, men som regel er det altid problemet, når de går på før jeg har testet det uden en person, for så er ansigterne for hvide, og man kan desværre ikke indstille kameraet, under optagelse, hvilket er drønirriterende. Så jeg laver altid tekniske kiks af en eller anden slags, og som regel betyder det at det bliver et godt show!

Men der skete noget rigtig interessant denne gang!

 

POETRY IN MOTION (34 min)

Normalt når de optræder med Performance poetry, så er det jo standard at Thomas udvælge uddrag fra sine seneste bøger, eller noget han har postet på Facebook, eller helt nye digte, remser, osv. han har lært, og som sædvanlig så er Povl helt uvidende om, hvad og hvordan det fremføres, han stiller sin hårdtprøvede kontrabas op, når de begge to er kommet ind og publikum har budt dem hjertelig velkommen med et bifald. Så snart Povl griber fat om bassen, så hopper Thomas ud i den første sætning, og begynder at vandre frem og tilbage foran Povl på det flotte tæppe (er det persisk?) og omkring 25 minutter inde, undrer jeg mig over, om det fortsætter lidt endnu, og det gjorde det – vi kom op over en halv time og 3 minutters ny medrivende udførsel af begge de alvorlige komikere, Povl ,der var langt inde i sit univers, med store om små slag på kattetarmene, mens han lytter meget nøje efter Thomas’ ordrytme, som når der tales højt eller lavt eller langsomt, så følger Povl ham nærmest perfekt. Alt sammen virker udadtil indstuderet og nøje planlagt, men det er kun ganske få ting, der planlægges i deres performance – det er for at skabe en fri kreativ proces, og det eneste, der er bevidst valgt, er ordene, som Thomas messende fremsiger, mens han som en løve eller en tiger i bur, vandrer frem og tilbage og dog uden at knurre eller brøle af tilskuerne. Men ordene Thomas sætter sammen denne aften, er som altid svær at fortolke meningen med – men man skal nok heller ikke lade sig begrænse af, at man ikke helt forstår helheden, men de små sætninger, ordvalget, anekdoterne, er her hvor man finder guldet, for der er mange spøjse sætninger, jeg kunne skrive her fra denne aftens poetry in motion, men folk må så se at får købt Thomas’ bøger, hvor mange af de tidligere digte og historier, har været brugt ved disse aftner.

Første sætninger lyder sådan her:

“Diamantbyer sejler på murerne
De sejler i en fane af savn

De når forbi fjerne fotografier
og Saturns skove

Skove under drøm
Skove i en drøm
om dig

Diamantbyer er flammende pile på himlen
som svaner i brand
De sejler på Venedigs vinduer
Vinduer under vand
i et land
der er vores

I disse vinduer bor du dybt
på linje med svaler
på linje med solstorme
I det digt, der er dig

I diamantbyer under blodet
er du væk
og her”

STORYTELLING (50 min)

I al den tid, jeg har været med til Thomas’ bogreceptioner, har Povl for det meste kun lige deltaget med kontrabassen, og så er det ellers Thomas, der optræder med storytelling eller standup. Kun 2 gange tidligere, har jeg haft fornøjelsen af at høre sjove jokes eller anekdoter fra Povl, og den første gang var på Beach d. 20. maj, 2017, hvor de optrådte som “Stormrådet” sammen med Thomas Vilhelm på trommer. Det blev desværre ikke den store succes, men denne aften var der storytelling, som egentlig primært endte i vitsfortælling, som gjorde det til en sjov aften – dog var det mest Thomas der stod på scenen, mens Povl sad udenfor kameravinklen og jokede med…så godt man har en lydoptagelse af aftenen, i det mindste! 😀 Anden gang var 3 dage efter i Herkulespavillonen, hvor selveste Eddie Skoller var blandt publikum! Der fortalte Povl også nogle sjove historier fra sit liv, og jeg er glad for at have foreviget det, selvom optagelsen dog ikke er den bedste….

Denne aften, lægger Thomas ud med lige kort at fortælle at han og Povl har samarbejdet igennem snart 30 år, og eksperimentet “med alle typer af udtryk, i alle afkroge af Danmark, i alle afskygninger af spillesteder”, som han siger. Et af disse spillesteder, der i specielt var mærkværdigt, var i Kerteminde i starten af 00’erne, hvor de skulle optræde i en kebabforretning, og det går fint, men bagefter sad de og drak, mens en tyrkisk herre kommer til at vælte Povls øl, som skælder ham ud. Thomas prøver at få dem til at gå fra stedet, hvor han så bliver anklaget for at være racist.

Han fortæller også første gang han skulle ringe til Povl, men får fat i Rigshospitalet i stedet. Thomas beundrer Povl meget, siden han havde set John & Aage, og taler om endnu en druktur de havde været på. Midt under en samtale, hvor Povl er midt i en sætning, falder han og slår sig grumt, og de tager ham på Rigshospitalet, hvor han stikker af med to portører i hælende på ham! Desværre efter tyve minutter vender portørerne tilbage til Thomas, og fortæller at han er væk.

POVL ERIK CARSTENSEN:

Povl fortæller også at han er glad for deres arbejde, og taler om den kontrabas, som han har spillet på i rigtig mange år. Han har dog et lidt underligt forhold til den, fordi han egentlig ikke rigtig har noget formål med at gøre det, og er for doven til at øve sig, så da Thomas spurgte om han ville spille på bas til hans performance poetry, takkede han ja. Han har jo heldigvis øvelsen i ikke at spille andet end spontant, så det var perfekt. Én ting ved Povl er specielt – ved hans ansigt denne aften. Han ligner én der har gået mindst én omgang med Mike Tyson, men fortæller så, at han har fået trukket en tand ud, og betændelsen havde bredt sig til hans venstre halvdel af hovedet, så han så ganske forfærdelig ud. Heldigvis kunne han optræde denne dag, da hævelsen ikke er så slem.

Højdepunkter:

  • Povl fortæller joken med at han havde 14 gode år, hvor han ikke rørte alkohol…
  • da vi springer 30 år frem, havde Povl og Thomas første gang konstateret, at de burde stoppe med at drikke, men ingen af dem kunne finde ud af at stoppe helt…
  • Da Povl fortæller om sin tandlæge, og de problemer han havde med at få trukket tanden ud og efter betændelsen (tandbyld) brød ud, har han nogle sjove pointer…
  • Han taler så om at gå rundt og ligne et voldsoffer der hvor han bor på Nørrebro, så selv kommentarer fra de hjemløse er med bekymring i stemmen, når de spørger om han er ok. De tror dog ikke på at det er et problem med en visdomstand…
  • Han taler lidt om at bo i den lejlighed hvor han har boet i over 30 år (Povl er næsten lige fyldt 60 år!), og var den ældste der flyttede ind i opgangen dengang.
  • En anden historie om at Thomas og han optrådte sammen, var at han lod Thomas gå på til sidst, så Povl selv kunne få en ekstra øl i baren.
  • Provinsdiskoteker – i Varde hvor Povl havde fået 4 guldtuborg, og synes at alle i rummet var søde.
  • En gang hvor han havde sovet i sin opgang på 3. sal, og underboen og postbudet undrede sig over ham, men Povl lod som om han sov og lyttede til dem.
  • Han taler om at blive interviewet til Jyllandsposten og taler lidt om dengang han begyndte i standup, og synes det var fedt at rejse rundt med komikerne i Jylland, og Thomas var 21 år, og de hyggede sig allesammen.
  • Forsidebilledet på Thomas’ nye bog, er taget af deres fælles gode ven, Ture Larsen, der også taler om det at lære at spille på kontrabas, og Povl er glad for at han ikke behøver at øve sig sammen med Thomas.
  • Han fortæller at han i 2009 fandt det besværligt at leve af standup, så han fandt sig faktisk et vikarjob i en vuggestue, og det sjove her, er at pædagogerne troede han var ude at samle materiale ind, men Povl mente det seriøst, fordi han havde brug for pengene. Han fortæller at hans arbejde er ved Ambassadekvarteret på Østerbro, hvor der er mange udlændinge, og taler om en pædagog der misforstod hvad Povls jobfunktion var. Det kom der lidt sjov ud af…
  • Han taler lidt om det at være vikar, hvordan det fritager ham fra visse opgaver, og taler også lidt om de sjove øjeblikke, hvor børnene kommenterer på en sjov måde. En joke, er en pige der laver sin egen version af “Se min kjole”, og andre skøre kommentarer…
  • Han har også haft et job i børnehave på et tidspunkt, hvor det første indtryk var 3 piger ved bordet, der kommenterede hans udseende….I børnehaven har de en diskokugle, som nogle børn ikke kunne udtale. Pigerne skulle lege prinser og prinsesser, og Povl skulle fortælle deres historie.
  • Povl er aldrig er blevet gift, han er født enebarn, og boede i Vangede. Men han har en 17 år gammel datter, men hans forældre havde dengang opgivet at de skulle blive bedsteforældre. Han fortæller et par sjove ting som hans datter sagde, da hun var 4 år.
  • Povl er vokset op med en mor der er finsk og en dansk far. Han taler om sin barndomsoplevelser, fx lommepenge, og tv’et med fjernbetjening, og søndagsturen var en tur til vandet. Det svære valg hos bageren, hvor man kun måtte vælge én kage ud af 50!
  • Han taler om at fortælle sine forældre at de skulle være bedsteforældre, og det ende lidt pudsigt – faren lavede sjov med det men moren tog det sådan lidt henkastet, men kunne ikke lade være med at komme med nogle kommentarer. Han taler om en lem som hans mor brugte til at kommunikere igennem…
  • Han slutter af med at fortælle at han glæde sig til at se sin datter i morgen, fordi de skal på cykelferie på Bornholm på søndag.

THOMAS WIVEL

Her er højdepunkter fra Thomas’ sæt, hvor han beder Povl om at spille lidt baggrundsmusik på kontrabassen, og de mindes lige en sjov ting ved en af Thomas’ bryllupper:

  • Povl spørger hvilket nummer af bryllup det var på Rådhuset, hvor Thomas måtte bede ham om en stor tjeneste. Thomas fortæller at det var den 3. gang, og der skete det at han havde glemt at købe en brudebuket – og Povl skulle finde en buket blomster 10 minutter før det hele gik i gang! Povl fortæller hvad han kunne nå at gøre på kort tid.
  • Povl holdt en tale om det til brylluppet senere, hvor Thomas græd af grin…
  • Han taler om Povls forældre, der var ude at se dem optræde, og taler om nogle sjove observationer om dem.
  • Comedy Zoo hvor de havde lavet dobbeltshow hvor Povls forældre var der.
  • Thomas fortæller Povls joke “Kvinder kan ikke lide sex…”
  • Publikum bliver bedt om at give bifald til Povl.
  • Han taler også om Teater Play og Mille Berg, der har gjort et stort arbejde. Og det at man har kunne købe sin stol på Play. Han lægger mærke til, at ingen har villet sætte sig på Thomas Hartmanns stol!
  • Han taler om en komiker, som virkelig fortjener en stol på Play – Torben Laks! (hvem var det mon???)
  • Thomas læser lidt op fra sin nye digtsamling “Du er i nærheden af alt”, og læser et enkelt digt op. Det går dog hurtigt galt, fordi han finder en fejl i bogen, og det får publikum og Thomas selv til at grine, og siger “Tak for i aften, det var hyggeligt”. Han mindes så om en tekst han skulle læse op til en begravelse, som han ikke kunne læse, og folk troede han kæmpede med tårerne, men han kunne ikke læse ordene…
  • Digtet handler om et skænderi mellem sin farmor og farfar i 1983, som han optog med en kassettebåndoptager uden de vidste det…Bagefter afspillede han det for dem, men det stoppede dem ikke fra at skændes dagen efter igen. Og en stil han skrev i skolen om sin fars raseri…
  • Han slutter med en anekdote om sin farmor, der morede sig over alt hvad Thomas sagde, uanset om hun forstod hende. Hans farmor og farfars skænderier om småt og stort, fx om udløbsdatoer, osv…Hun havde også en definition om hvad der er en rigtig mand, og taler om dengang hun mistede sin far og blev passet hos sin onkel Ejner fra Snertinge, som var en rigtig mand. (resten af historien må du selv høre, hvis du er heldig, næste gang der er Poetry in Motion)

TEKNISKE PROBLEMER & ANDET:

Under første halvdel, så valgte vi dog at lade blæserne køre, da der var lummert i rummet, og det skulle vise sig at være dumt begge dage. Desuden når man optager noget, hvor man helst ikke skal høre for meget larm, så giver det her desværre en grim susen over kontrabassen og Thomas, når der skal være helt stille i rummet, så man kan høre hvad han hvisker i mikrofonen.
Der var også “en eller anden i starten, der havde slik med, der var pakket ind, og som knitrede flere gange undervejs, og i starten med den første knitren når Thomas har budt velkommen, er der en mobiltelefon der ringer, samtidig med slikpapiret der knitrer…udover det, var lydoptagelsen fin, men på mit Nikonkamera var det ekstra meget følsomt, så jeg håber at kunne bruge lydoptagelsen til at dække over “støjen”

Jeg håbede på undervejs, at have nok batteri på Nikonkameraet, da Poesien jo gik “over tid”, men da showet sluttede, var der lige én streg tilbage, og den var ikke gået i rød! Sikkert heldigt pga. jeg valgte at optage i en lidt lavere kvalitet, så batteriet ikke bliver overophedet….

Andre tekniske problemer, var dog udenfor, da vi ventede på en taxa – igen fra samme selskab – min farfar var godt brugt, og var nær ved at miste tålmodigheden over at vente på at den skulle dukke op – og der gik altså også næsten 10 minutter (mindst), da chaufføren tilsyneladende ikke kunne finde ud af hvad vejen vi skulle hentes på, så jeg måtte sige det til ham flere gange, fordi han ikke forstod så godt dansk åbenbart – eller ikke kendte området herude nok til at vide hvor han skulle køre hen. Nåh, men det lykkedes ham at finde osv, og i bilen fandt vi hurtigt ud af, at han var tidligere pizzaudbringer i Virum på Mama Rosa’s! Hans dansk var heller ikke det bedste, og han var hirtig til at “misforstå” at vi ville køres hele vejen til Sorgenfri…men det jokede vi med. Mit kort virkede ikke, da jeg skulle betale, så min farfar havde heldigvis kontanter med…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *