2019-09-18 Humle Stand-up Aften

Hvor: Humle ØLBAR, Vinhusgade 13, Næstved (link).
Tid: kl. 19:30-21:30.
Audio/Video: nej

Humle Ølbar ejes af Thomas Madsen, der har iværksat et – må man sige – ganske populært og velbesøgt øl-sted i Næstved. Da jeg jo naturligvis er interesseret i at dokumentere alt det stand-up i min hjemby så meget jeg nu kan – så skulle jeg naturligvis også lige se hvad dette sted kunne byde på af underholdning. Jeg har været der én gang før – mindst én gang så vidt jeg husker –  men havde ikke set kælderlokalet. Jeg havde i forvejen heller ikke lige forestillet mig, hvor arrangementerne blev afholdt – ovenpå eller nedenunder.

Jeg har sat en side op, så man kan i fremtiden se hvilke komikere der har gæstet Humle Ølbar her.

Nåh, men hvem er det så der har æren af at være de første til at indvie det lille kælderlokale i det første show?

Ingen ringere end Jacob Wilson og Phillip Devantier, som har Kasper Herbst som vært, og med dem, er også to fremragende kommende stjerner – Stefan Wibling og Niclas Vingaard.

Her er plakaten for begivenheden:

Plakat Kredit: Humle Ølbar

Kælderlokalet er som i beskrivelsen af stedet, beklædt med ægte mursten, meget rustik – og det passer jo også til ånden, at stand-up komikere altid optræder med en mur i baggrunden – men her er dog lige et par billeder af lokalet før showet – for det var ikke tilladt at tage fotos under showet – det var kun komikerne der gjorde det (tak til Stefan & Niclas for billeder og videoklip)

Humle Ølbar ligger ganske fint mht. at kunne komme til og fra stedet uden problemer. Kælderlokalet er dog – eller føles lidt trangt, når der stilles stole op, for at kunne få plads til så mange som muligt. Herunder er et før billede, taget af Stefan:

Kredit: Stefan Wibling

Da jeg hverken skulle tage fotos eller filme noget, så besluttede jeg mig for at sætte mig så langt op jeg kunne, for at kunne se det hele – på en måde er det lidt sjovt med sådan en meget lille scene – der er ikke plads til de store armbevægelser – og det som også lige sprang mig i øjnene er – jeg ved jo hvor høj Niclas er, så jeg tænkte at han lige kunne stå på scenen med nød og næppe 😀 Døren lige ved scenen går op til Brogade, og døren ude til venstre, fører ind til et lagerrum, hvor komikerne kom ud fra, når det var deres tur.

Her er scenen, som jeg tog billede af efter showet var slut – Niclas var lige et par centimeter fra at kunne skrabe hovedbunden på loftet!

På en måde så er det nok også meget godt at jeg ikke skulle filme, for spotlyset var meget stærkt – det vil man kunne se længere nede, når jeg poster det billede som Stefan tog fra scenen af os publikummer.

Akustikken i rummet var super god, og mikrofonen var vist spritny, og så robust ud, så den kan forhåbentlig tåle at blive brugt godt! Lyden var heller ikke for høj, men publikum kan hurtigt overdøve komikeren, der drukner i latter-larm! Flere gange kunne jeg ikke høre noget – men det er pga min hørelse der er blevet bedre, men stadig driller når der er mange i lokalet. Så derfor er det altid fedt at jeg kan genhøre et show jeg har optaget på lyd eller filmet, men alt i alt var det ikke for meget larm, heldigvis!
Eneste ulempe er, at der ikke er noget sted man kan stille sit glas nogen steder, andet end at stille det på gulvet, når man skal klappe af de gode jokes – der blev klappet rigtig meget!!!

Før showet begyndte, meddelte Thomas Madsen, at det blev lidt forsinket, fordi der havde været et uheld på motorvejen. Niclas var den første komiker der var ankommet før kl. 19. Lidt efter hilste jeg på Stefan…

Anmeldelser:

Vært: Kasper Herbst:

Kredit: Stefan Wibling

Jeg har set Kaspar på Beach mange gange efterhånden, og her kan jeg tydeligt se en forskel på når det er en øveaften og en klubaften han deltager i – energien er lige sat et nøk i vejret – og selvom han også har masser af energi på Open Mike aftener på Beach, så er det alligevel tydeligt at se den måde som der leveres materiale på. Da jeg ikke har lydoptagelse, er det desværre ikke alt jeg husker af hvad han snakkede om, men det meste har jeg lavet anmeldelser på, når han har været på Beach, hvor han ofte har været været der. Men Kaspar formår altid at løfte stemningen, når den daler en smule – men til aftenens show skulle han ikke engang anstrenge sig – publikum var tændte og det smittede af på alle komikerne!

Stefan Wibling (09:16 min)

Fra Wulff & Venner. Optaget på Hotel Cecil i Kbh.

Jeg har desværre ikke billede af Stefan fra denne aften, da Niclas ikke lige fik tid til at tage et, da han skulle koncentrere sig om sit sæt. Men takket være Stefan, så kan jeg vise jer et par billeder alligevel fra aftenen af de andre komikere (og publikum)
Stefan startede jo som makkerpar – komikerduo med Niclas, men siden fik de mod på at optræde hver for sig, og det har båret frugt – de har hver deres drengede charme, og Stefan er meget charmerende og virker meget positiv når han er på scenen, og ikke mindst de sjove historier han kan fortælle på en charmerende måde, så folk ikke kan lade være med at grine af hans sære påfund når han er ude blandt andre mennesker. Senest udgav han et klip fra hans optræden ved Nikolaj Wulff & venner-showet, hvor han fortæller om hans sære trang til at “lugte” til folk i toget – den lagde han ud med her, og publikum grinede af det. Du kan finde klippet på hans Facebookside – det er offentligt tilgængeligt! 😀 Stefan sendte mig lydoptagelsen af sin optræden, så jeg kunne høre hvad han snakkede om – ville ønske jeg havde det af de andre også – jeg kan godt mærke at der mangler noget til at gøre de andres anmeldelser komplette 😀
Nåh, men hvad Stefan ellers taler om: Om det at optræde foran et stort og lille publikum – og et hvor der kun var 6 publikummer, men en af dem var skizofren (publikum elskede den bid). Han taler om at være lykkelig single, og om at score en pige og deres akavede forhold. Det sidste han lige slutter af på, kan jeg desværre ikke høre, fordi publikum griner så meget, men fedt at genhøre! Stefan er rigtig god til at sætte en historie sammen og fortælle den på en morsom måde!

Phillip Devantier

Kredit: Stefan Wibling

Phillip har været på Beach et par gange snart, og én gang, hvor jeg fik lov til at optage lyd eller filme, havde jeg glemt mit SD kort til kameraet, så jeg kunne kun tage fotos undervejs! Senest da jeg så ham, var et testshow til hans optagelse til Tv2 Zulu med hans første onemanshow “En Rigtig Mand?! Han optræder vist med lidt af materialet fra det show, mener jeg.

Niclas Vingaard

Det er tydeligt at se, at Niclas ikke var langt fra loftet – eller omvendt! Kredit: Stefan Wibling

Niclas er jo anden halvdel af komikerduoen Stefan & Niclas. Da jeg så dem første gang på Beach, synes jeg, at de havde fat i noget meget interessant, der mindede lidt om de gode gamle klassiske Kellerdirk-optrædender, hvor den ene spiller dum og den anden er sur/irritabel/vred, osv. Men de prøvede jo begge at optræde hver for sig, og det synes jeg at de gør rigtig godt, og det er forhåbentlig med til at gøre deres partnerskab på scenen bedre endnu – de her hylesjove, og Niclas er også en rigtig god fortæller, når han står der alene på scenen – og lige præcis på denne scene, havde han lige sikret sig, at han kunne være – fordi havde han været 5 centimeter højere, havde han sikkert anlagt måne (hårene ville blive slidt af!) – så godt han stod stille for at undgå at miste håret! Niclas optrådte også meget sikkert – og et tak op i energien med sit materiale, som jeg kender det fra Beach – specielt den med at han bliver kaldt for flagstangen – og så en anden hvor han er ufrivillig tilskuer til sex i en seng, hvor han sover brandert ud….Niclas er fantastisk morsom, og han kan opleves ganske gratis i værtsrollen på Beach d. 3. oktober ( der er jeg desværre ikke hjemme – er på fotojob andetsted).

Jacob Wilson

Kredit: Stefan Wibling

Det er første gang jeg ser Jacob Wilson live – og der kan man tydeligt fornemme den gamle klassiske stand-up komiker. Jeg så ham første gang i stand-up.dk (i 2005 0g 2009). Han debuterede i 2002 i DM i Stand-up. Efter det, har han turneret rundt i Danmark på FBI’s årlige comedy tour. Han var den første til at nå frem til finalen i Zulus Comedy Fight Club i 2007-2008. Han har medvirket på tv i forskellige programmer, men primært i Live fra Bremen som nyhedsvært i stedet for Lasse Rimmer (2011-2013) I 2014 meddelte han, at han ville vende tilbage til Stand-up, og turnerede med sit onemanshow “Det ser du ikke på TV”.

Alt i alt var det en fantastisk underholdende aften, og Thomas Madsen, der kort før starten præsenterede konceptet, måtte fortælle at der lige var 5 minutters forsinkelse, fordi der havde været et biluheld på motorvejen – men ventetiden var bestemt ikke 5 minutter lang efter det.

Endelig til sidst, så er her Stefans billede af os publikummer – vi morede os gevaldigt, men jeg kunne mærke at jeg følte mig nøgen uden et kamera til at fange nogle gode motiver – men set fra scenen, kan man se hvor stærk belysningen var – men det lykkedes mig at redigere billedet lidt mere tydeligt – gæt hvor jeg sidder:

Kredit: Stefan Wibling

Næste Stand-up aften er Onsdag den 23. oktober!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *