2018-11-03 Bogreception, Teater Play, Kbh

 

Hvor: Teater Play, Strandlodsvej 7, Kbh S (link) (Kilde).
Tid: kl. 20:00-21:30.
Audio/Video: Ja (75 min.)

Bogreception for “Der er et kor af engle i din føntørrer” på Teater Play, samt performance poetry, og en times optræden med det nye standup-materiale.
Billetterne koster 100 kr., og 110 ved indgangen.

Det første show jeg så med deres optræden med performance poetry, var den 25. juni 2016  en noget skuffende publikumsoplevelse, da vi kun var 2 (jeg og Tommy), og så Svend – men det var meningen de skulle have lavet et 5-timers show, men på grund af det skuffende fremmøde, så valgte de altså at forkorte det til 100 minutter. Men det var en brillant oplæsning, og også første gang jeg brugte mit D3100. Siden da, har jeg kun set Thomas og Povl optræde ved bogreceptionerne (4 gange ud af 8 i alt). Herunder en liste:

  • 25/06-2016 på Beach, Næstved.
  • 11/12-2016 på Promenaden, Frederiksberg Allé, Kbh
  • 23/07-2017 i Herkulespavillonen, Kongens Have, Kbh + Storytelling.
  • 20/02-2018 i Galerie Knud Grothe, Charlottenlund.

Sammen med en god ven, som også er fan af Thomas Wivel, tog vi afsted til stedet jeg har ventet på at kunne besøge længe. Jeg har på dette tidspunkt ikke kunne finde andre arrangementer på Thomas, der har haft besøgt Play med Povl Erik før 2010 (se evt. Wivel-linjen). Det var heldigvis en meget simpel og nem tur fra Næstved til Amager – fra hovedbanegården tog vi Bus 2A til Kastrups St. og stod af ved Holmbladsgade, hvor den drejede ned ad. Lige i nærheden lå Burger House, som vi lige kunne nå ind og bestille lidt mad – jeg skulle have min sædvanlige kyllingsalat, mens min ven skulle have sin sædvanlige specielt komponeret pizza med falafel. Lige som vi næsten havde spist færdig, gik strømmen i Burger House, og det var da heldigt at vi havde fået og spist maden, ellers kunne det have endt helt galt. Men vi havde lige tid nok til det, hvis det skulle have trukket ud.

Som regel har jeg brug for at finde ud af hvor jeg bedst kan placere mig i et rum, og håbe på jeg kan få så mange vinkler med som muligt. Før showet startede, gik jeg ind i salen hvor Thomas og Povl skulle optræde først med Performance Poetry, derefter en pause på 10 minutter, og så skulle Thomas lave sit Standup sæt på en times tid. Da jeg har lånt Martin Bo’s Nikon D5500 der er i stereo og har et lidt bedre objektiv end på mit D3100, så var det perfekt til at filme med – også fordi det jo ikke skulle vare over 2 timer. Hvilket også viste sig at være heldigt, fordi jeg ikke havde fået mit ekstra batteri med til kameraet.

Teater Play

På Plays side, står der værdifuld info om stedets historie, og det er jo altid praktisk at have adgang til det, hvis man altså interesserer sig for baggrundshistorie – som jeg fx gør. Derfor er det sjovt at grave i fortiden, og fx kunne finde info på, hvornår Thomas første gang optrådte et sted, og hvornår han senest gjorde det. I min jagt på arrangementer til Wivel-linjen, så har jeg hidtil kun fundet henvisninger tilbage til 2010 – på bla. Thomas’ egne indlæg på Facebook, og så på spillestedernes sider med billetkøb, osv. Et af de længste shows Thomas har haft (udover rekord-shows’ene), er et der blev udgivet online af ham selv tilbage i 2012 (Wivelleaks), som du kan lytte til her.

Fakta om Play:

  • Teatret blev grundlagt d. 27. august, 2004 af Skuespiller Mille Berg (grundlægger) og instruktør Christina Sørensen.
  • Play bestod allerførst af små lokaler i et pakhus på Njaldsgade 21 på Islands Brygge. Lige fra teaterproduktioner sideløbende med standup, koncerter, poetryslam, undervisning, osv.
  • Christian Fuhlendorff “opdagede” stedet, og spurgte om lov til at komme én gang om måneden for at lave improvisation, hvilket han fik lov til. Det var ikke så fantastisk, synes han selv.
  • Mikael Wulff og Frank Hvam kiggede forbi for at se et af Fuhlendorffs test-shows, og bagefter foreslog de, at man kunne lave en Open Mike en gang om ugen. Dette var i 2009.
  • Lokalerne blev hurtigt for små, da stedet var en stor succes, så de rykkede i 2010 over i nr. 23 til et større lejemål, men her viste det sig dog at være for dyr i drift, så beslutningen om at rykke det hele til Strandlodsvej 7, i januar 2013, skulle vise sig at være en klog beslutning.
  • De nye lokaler på Strandlodsvej består af i alt 500 kvm:  Der er plads til 100 publikummer, en scene på 8×4 meter og med en lofthøjde på 3,5 m., en café med store vinduer ud mod vejen, en Annex-scene/øvelokale med plads til ca. 40 publikummer til mindre forestillinger, kontor, backstagelokale, bar, depot og grovkøkken, publikumsgarderobe, stort personalekøkken, 4 toiletter (det ene med bad), samt en atriumgård som også i sommermånederne anvendes til shows med publikum udendørs.
  • Stort set alle standup komikere har benyttet Play som deres øvelokale.
  • Læs meget mere, og se også flere spændende arrangementer på deres hjemmeside her.

“Der er et kor af engle i din føntørrer”

Thomas skriver om bogen her:

“Digte kan i deres komprimerethed netop rumme den indeklemte, indesluttede sorg, det er at forlade et forhold, et ægteskab. Efter mit opbrud kunne jeg kun skrive korte tekster. Jeg havde ikke overskud til mere. Men jeg fandt mening i og en skønhed i det intense udtryk. Og samtidig i processen bevægede jeg mig ind i ny kærlighed. Så digtene her indfanger den dobbelthed. De er opstået i spændingsfeltet imellem det nedslåede og det håbefulde. Så humor og et lyst syn på sagerne gennemstrømmer samtidig linjerne. Jeg holder af lyden af en føntørrer nær mig. Det er for mig at høre ikke larm. Den fortæller mig, at der er en kvinde i nærheden. Hende jeg elsker. Og så kan jeg bare sige: Der er et kor af engle i din føntørrer.”

Uddrag fra bogen:

Jeg sad på Café Dan Turèll
med en svag indbildning
om at være ham
og så op til dit arbejde.
Jeg drak kaffe,
du var på job.
Sådan var det jo.
Du stod med andres børn
i vinduerne
og førte deres hånd,
det rituelle farvel
ned til flygtige forældre.
Måske vidste du godt,
at jeg også så dig
på vej væk.

 

Da jeg venter på at få resten af min bogsamling fra Thomas, så har jeg naturligvis ikke fået læst denne seneste digtsamling fra ham. Men i den nære fremtid, når bogsamlingen er komplet, så venter der en side med boganmeldelser af hans enormt produktive forfatterskab.

Du kan købe bogen her.

Før showet, talte jeg med nogle af de ansatte inden Thomas og Povl skulle på – om hvor det var bedst at placere mig. Jeg kunne allerede se, at jeg kunne have 3 vinkler at arbejde ud fra, men overvejede også om jeg ikke ville gå, stå eller sidde i vejen for nogen, hvis jeg skulle bevæge mig rundt. Men på billedet herunder, kan du se hvordan jeg stillede mit Zoomkamera – heldigvis på en måde så det ikke stod i vejen for folk der skulle op og ned ad trappen uden at vælte ind i det. Til første halvdel valgte jeg at stå til venstre for midten, og i anden del, stod jeg til højre. Jeg ville ellers gerne lige have haft tid til at tage et par fotos af den kødrand af mennesker der dukkede op til aftenens underholdning, men måtte derud fordi jeg lige skulle på wc forinden. Det resulterede så i, at jeg måtte stå i kø for at komme med ind i salen igen, for at kunne få en chance for at finde et godt sted at stå – uden at stå i vejen for nogen. Så jeg har kun lige de billeder herfra, som du kan se længere nede.

Her er udsynet fra mit zoom kamera (i midten ved scenen):

Performance Poetry

Kort før Thomas og Povl skulle på, fik jeg lige pludselig en indskydelse, at nå at filme deres ankomst til scenegulvet – og jeg nåede det heldigvis! Derfra måtte jeg improvisere, om jeg skulle filme hele deres optræden, eller prøve kameraet af med at tage fotos. Jeg valgte det første, for det er som regel nemmere at udvælge billeder fra optagelsen bagefter.
Thomas Wivel og Povl Erik Carstensen. Nu har jeg snart set de 2 herrer optræde sammen 10 gange siden 2016, hvoraf de 4 vist nok er med Stormrådet! Når de to spiller sammen, så er det ikke noget der er aftalt på forhånd, hvordan fx Povl skal spille til de tekster som Thomas læser op – eller – dvs. han læser dem ikke op længere.

Thomas er så meget inde i sit materiale, at han kan fremsige de kryptiske sætninger/digte – uden overhovedet at gå i stå eller kigge i noter! Den første gang jeg så den optræde sammen var på Beach d. 25. juni 2016, hvor det var et rekordforsøg på 5 timer, der dog blev forkortet til 1 time og 40 minutter pga. for få tilskuere. Dengang læste Thomas op fra sin notesbog. Så der er sket noget af en udvikling siden.

Jeg håbede lidt på, at som ved de andre bogreceptioner, at han ville tale lidt om sin bog, inden de gik i gang med deres optræden. Men Thomas var klar til at gå i gang med det samme! Allerede ved den første linje som han fremsiger, er den første kryptiske sætning, som Thomas holder meget af at formulere. Ikke at han helt vil skjule budskaber i dem, men nok mere for at kunne tale om mere private ting, uden at gå i detaljer. Det er i hvert fald sådan jeg tror det er. Han har somme tider fortalt hvorfor han begyndte at interessere sig for Poetry Slam, som det i starten blev kaldt ved deres første optrædener.

Povl er også fantastisk med sin kontrabas. Han holder øje med Thomas, og lytter stærkt koncentreret efter hvad der kommer ud af munden på den gæve poet. Povl er næsten i et andet univers, og virker som om der kunne springe en bombe ved siden af ham, uden at han ville stoppe med at spille! Thomas marcherer frem og tilbage på gulvet, med mikrofon-armen hele tiden ved munden, og mikrofonledningen prøver han at udgå at snuble i, mens han koncentrerer sig om sine tekster.  Der er næsten så stille i rummet, at man kan høre en nål falde på gulvet. En gang imellem kan man høre småhviskeri eller små grin, når der siges ting, der lyder sjovt eller formuleret spøjst. Kun én i rummet ved hvad sætningerne betyder. Digteren selv! Han fremfører sit lyriske maleri og tegner med det i rummet, så alle kan se det tydeligt, men stadig uden at vide hvad det betyder. Det er netop som at gå på en kunstudstilling, og derfor kan Thomas’ digte sagtens bliver udstillet på et hvidt stykke lærred, med teksterne, som folk nok vil bruge timevis af minutter at analysere og dekryptere!

Sådan ca. 20 minutter efter, så er alle ordene blevet sagt, og den sidste tone i kontrabassen forstummet for denne gang, og publikum klapper og virker oprigtig talt glade over det, de lige har været vidne til. Der sidder helt sikkert en del stykker blandt publikum, der har set de to optræde sammen før. Dem, der allerede følger Thomas på Facebook, husker sikkert mange af linjerne herfra. Povl kunne desværre ikke blive og se anden halvdel, da han havde et job sammen med ingen ringere end sin værre halvdel i duoen John & Aage ved Pædagogisk vikarbureaus 20 års-jubilæum på Frederiksberg. Se et billede af dem her.

Rummet vi befinder os i – et aflangt et – er akustikken heldigvis fin nok. Problemet med scenelyset, kan ses på optagelserne, at Thomas er hvid i hovedet, selvom han går lidt tilbage. Så havde han været tættere på Zoomkameraet, så havde han været helt hvid i hovedet som et spøgelse. På billedet oppe over, kan i lige se den travle “flue på væggen” i gang med at filme dem på vej ud af døren, efter at en pause på ti minutter er annonceret. I øvrigt var jeg heldig, at han ikke på noget tidspunkt går udenfor billedet – fordi Zoomkameraet har en 170 grader vidvinkel. Jeg måtte placere det så det peger lidt op i loftet, for at være sikker på at hovedet ikke bliver “kappet af”, hvis han går for tæt på kameraet. Men det gjorde han ikke. Han blev sådan ca. lige ved tæppet under hele aftenen.

Jeg kan kun anbefale, at man benytter enhver mulighed for at besøge Thomas’ bogreceptioner, hvor han selvfølgelig sælger et udvalg af sine bøger, og somme tider byder på lidt forskellig underholdning, så længe interessen for at gøre det, er der (naturligvis).

Stand-up show: “Der er et kor af engle i din føntørrer”

Med den her gang, er det 24. gang i alt jeg ser et stand-up show med Thomas Wivel. Siden jeg blev klar over hvad han egentlig lavede på Beach (og andre steder, når han turnere rundt til de forskellige steder han optræder), har jeg haft den fornøjelse at dokumentere ham, hvor jeg har tid til at komme og se ham optræde. Indtil videre har det primært været i Næstved alle stand-up shows har været dokumenteret, men også bogreceptionerne, fordi Thomas jo som I ved, optræder med sin lyrik akkompagneret af Povl. En kort årgang var det med Thomas Vilhelm (trommer). Men det her er første bogreception, hvor jeg ser Thomas optræde med sit stand-up materiale. På Facebook meddelte han, at dette ville blive et unikt show, da der kun ville komme dette ene. Fordi jeg har dokumenteret hans karriere siden marts 2016, så kender jeg jo det meste af materialet efterhånden. Men ved alle shows arbejder Thomas med sine jokes, og det er egentlig også længe siden han har haft et show med et navn – det er der vist ikke for dette show. Men herunder så vil jeg lige ridse op hvad han snakker op undervejs, krydret med et par fotos.

Thomas har i årevis (siden i hvert fald 2008) optrådt med et gratis show på The Beach i Nygade 10 i Næstved. Hvad mon jeg ikke har gået glip af! Jeg har ledt nettet rundt, og har kun på Beach’s egen Facebookside, set at han har været offentliggjort siden 2012. Men som han sagde, da jeg kommenterede at det var ærgerligt, at jeg ikke havde opdaget noget før, så sagde han nogenlunde sådan her: ” Det skal du ikke være ked af, du er ikke gået glip af noget”. Men jeg tænker stadig  – tænk nu hvis jeg havde været der fra start! Men det havde nok ikke været gode optagelser alligevel, fordi jeg ikke havde noget ordentligt udstyr – hverken telefon eller kamera, der kunne optage i flere timer i træk. Men med denne aften, så føler jeg næsten, at noget har nået en konklusion (eller et vendepunkt)! Det var altid min drøm at opleve Thomas på Comedy Zoo – der hvor jeg har set ham optræde på tv – i Stand-up.dk på Tv2 Zulu. Men Teater Play er også en god erstatning, med den historie den har haft.

Denne aften føles det som om at Thomas er til sit livs eksamen på en måde. Med nyt materiale han har finpudset, sorteret og fravalgt det der ikke virker eller vil have med. Det er alt sammen meget af det som har været prøvet af det sidste års tid – med noget nyt jeg ikke har hørt (kun ved omtale) Meget af det, han har snakket om når han har været på tv, er også med i aftenens show.

Efter pausen, gør jeg mig parat til at filme Thomas komme ind for at starte sit nye show. Jeg sidder lige ved siden af mit Zoomkamera i midten, med fingeren på optageknappen. Jeg holder øje med indgangen, og klikker, da han med et bredt smil om munden, kommer ind til publikums hujen og bifald. Han har skiftet om fra sit sorte jakke til en grå ternet skjorte. Han bukker og griber fat i mikrofonen, og siger “tak for sidst”. Han synes det er smukt at se så mange, og takker dem for at være mødt op. Han starter med at fortælle lidt om, hvor han finder inspirationen til sin kreativitet. Den kommer (naturligvis) fra han familie, og han taler herefter om de forskellige familiemedlemmer, hvoraf nogle døde på en lidt tragisk-komisk måde.

Han starter med sin farmors søster, der blev kaldt “Ping”. Hun var i 80’erne, og boede på – vist nok – Bülowsvej i Kbh. Han fortæller at hun havde sparet sammen hele livet til at kunne forkæle sig selv i en sen alder. For et par år siden skulle lejligheden nedenunder renoveres, og det larmede så meget, at hun ikke kunne holde ud at være der, så hun tænkte at hun ville forkæle sig selv med et ophold på skodsborg sundhedscenter i 3 uger. Men hun døde altså efter 4 dage! Hvad der efterfølgende sker, vil jeg ikke afsløre, men man kan være sikker på at høre det derude hvor han optræder, eller læse det i hans bøger. Publikum skriger næsten af grin over de anekdoter han fortæller om hende.

Han taler også om sin grandonkel William Rosenberg, der ifølge Thomas “var et fyrtårn af et menneske”. (Han døde i 2014). Thomas var og er vel nok mest inspireret af ham, og fortæller hans datters historie fra Gentofte Sygehus, hvor han lå på sit dødsleje, hvor han lægger mærke til en meget smuk, ung sygeplejerske der kommer ind på stuen til ham.

Thomas var meget knyttet til sin farmor, og denne historie er vel nok også lidt barsk men også underholdende. Hun var meget animeret, farverig og temperamentsfuld. I hendes sidste dage, døde hun også på Gentofte Sygehus, hvor Thomas også var der, og han fortæller så om personalet, der kort tid efter uddelte brochurer til dem, der instruerede i hvordan man håndterer dødsfaldet. Han taler så om et besøg ude i kapellet i Gentofte, hvor han også ville tage ud og mindes hende lidt. Han taler lidt med en slags vicevært derude, som han synes lyder som Sepp Piontek, og laver en hylende sjov imitation af ham og samtalen.

Thomas farfar, der var i 70’erne, blev desværre dement, og indlogeret på et plejehjem i Ordrup (Odsherred tror jeg). Han flygtede konstant fra stedet, så meget at da de ringede og fortalte at han var “gået bort”, at de troede han bare var stukket af igen.

Den næste person han taler om, er hans onkel, Niels, er en ret sørgelig historie. Han blev kun 61 år gammel. Han var alkoholiker, og blev skrevet op til at skulle have en ny lever. Men de regler man skal efterleve, var ikke så nemme for ham at rette sig efter, mens han ventede på at få leveren i 3 år. Men han gjorde det, lige indtil…Selvom det er en ret tragisk historie, så griner folk af den måde som Thomas fortæller den måde at hans onkel ender sit liv på.

Thomas synes at han skylder de afdøde, at man hylder dem, og det er også derfor han taler om dem i aften. Hans morfar, der var en højt begavet overlæge (hjertelæge) på Rigshospitalet, endte også med at blive dement i 70’erne. Ironisk nok, så valgte han at selvmedicinere sig, fordi han ikke stolede på læger. Men så gik det galt. Han blev indlagt på psykiatrisk hospital, men stak af derfra. Han fortæller nogle flere anekdoter, som publikum griner af. Fx at hans mormor og morfar ikke boede sammen. Han husker at han tit blev passet af sin mormor i 70’erne. At hans morfar tog en plade hjem med hjertelyde fra hospitalet, og Thomas gengav hvordan det lød. Publikum griner og jubler af den fortælling.

En anden fortælling ved hans farmors 90 års fødselsdag er også morsom. Hendes søn Michael holder en lidt led tale til hende, og alle er overraskede over det. Thomas holdt en rørstrømsk tale. Til underholdning havde de hyret Johannes Møllehave, der skulle optræde en halv time. Det blev en noget akavet dag med ham. Men Thomas morede sig med at sidde og dele vitser med ham efterfølgende.

Han taler også om at have medvirket i et 25 minutters interview på P1 i 90’erne, om humorens historie, hvor han var inviteret ind som repræsentant for stand-up, sammen med Georg Metz, og værten var Vagn Pilgaard. En lidt kort historie, men publikum griner af den sjove pointe (den har jeg ikke hørt før, tror jeg)

Thomas er glad for, at han voksede op i 70’erne, hvor kreativitet blev taget alvorligt, og hvor der var sammenhold og solidaritet, ikke mindst fællessang, som han synes vi i 2018 kunne lære en del af. Han fortæller, at han var til begravelse i Holte kirke (præsten der synger en lidt kikset sang). Han taler også om det at have gået i skole hvor det værste var sløjdtimerne. Han taler om sin lærer Isaaksen (Staves?), og at de skulle bygge et fuglehus.

Thomas er jo vokset op i Holte, som er en lille forstad til Kbh. hvor han boede på en vej fyldt med masser af sjove mennesker, hvor de voksne mødtes og hyggede sig sammen.

Da Thomas var 17-18 år flyttede han lidt længere op ad vejen, hos en mand der hed Poul. Han var også en mand med en form for sort humor. Han fortæller også at han er opkaldt efter en af sine forældres nærmeste venner, Thomas Alkjær (?), som var underviser på Maribo gymnasium. Han fortæller en historie om en mundtlig eksamen i Oldtidskundskab (om Ødipus). Han døde for et par år siden.

Billede fra udsendelsen, Sidste omgang i Whiskybæltet, sendt i oktober 2018 på Dr1

Thomas går videre og taler om det seneste tv program han har medvirket i om misbrug – Sidste omgang i Whiskybæltet – på DR. Ideen med programmet, var at en håndfuld kendte mennesker skulle snakke om “ædruelighedens lyksaligheder”, som Thomas formulerer det. Der skete det uheldige, at afsnittene ikke blev som forventet for nogle af deltagerne (fx Bosse). Erik Brandt blev meget hurtigt midpunktet i programmet. (læs her). Thomas fortæller lidt om hvad der skete under første optagelse, at det gik helt galt for Erik Brandt, der måtte en tur til afgiftning på Bispebjerg hospital.

(Du kan se udsendelserne her – Thomas medvirker mest i anden del).

Herefter taler Thomas om, at han jo selv har været ude i et alvorligt alkoholmisbrug, hvor han fortæller grunden til at han stoppede med at drikke for 5 år siden. Han fortæller det med Oslo-færgen, og om sin indmeldelse i AA. Han synes det er et rigtig fint og givende fællesskab, og fortæller et par anekdoter fra møderne. Stemningen bliver en smule alvorlig, når Thomas taler om hvordan de fungerer efter nogle bestemte koder i hverdagen og ved møderne. Dette er også noget han har arbejdet på det seneste år med at tale om, forskellige steder i landet. Han siger, at det har været det hele værd at stoppe med at drikke for 5 år siden. Noget som er en tilføjelse til den bit, er hvordan hans krop begyndte at reagere på det akutte stop fra den ene dag til den anden. Han endte dog med at gå til lægen for hjælp mod svimmelheden. Det bliver ikke bedre, og så fortæller han om den dag hvor han besvimer i Hellerup, men når at ringe til en taxa der kan køre ham til Frederiksberg Hospital. Det er ret alvorligt. I den her historie, som Thomas dog fortæller på en ret sjov måde, kommer han til at kalde sygeplejersken for en stewardesse, og improviserer på det.

Men efter denne oplevelse fandt han på, at ville skrive en digtsamling om sit misbrug, der hed “Sange fra bugspytkirtlen” (Berlingske Tidende interview her). Han fortsætter med at fortælle at medierne blev nysgerrige og ville høre mere om hans alkoholmisbrugs-historie. En af dem, var Henrik Qvortrup, der havde et program på DR4, som ville høre om hans problem og digtsamling. Men desværre var han mere interesseret i sladder, og det resulterede i, at Thomas kom til at udtale sig lidt uheldigt om sin gamle ven, Casper Christensen (Læs her om sagen). Derefter taler han lidt om Casper, der senere ringede ham op. På det tidspunkt havde de ikke snakket sammen i 6 år. Midt i Thomas’ histore, er der en der vælter sin tomme ølflaske, og 1 sekund efter vender Thomas sig om og peger i retningen af lyden, og kommenterer: “Du tabte din ørering!” Publikum griner, og Thomas fortsætter hurtigt videre med historien. Thomas og Casper får dog snakket ud om misforståelsen.

Næste sekvens, fortæller han, at han egentlig savner de små værtshuse – “de små oaser i den popsmarte kultur”, som han kalder dem. Han taler om da han boede på Amager, var der en bodaga kaldet “Jaguaren”, hvor han holdt meget af at være. Han snakker derefter om at han drikker kaffe, masser af kaffe! (herefter joken om at det er livsfarligt at drikke kaffe). Han fortæller en anekdote fra Starbucks han har besøgt.

Ud af al den her opmærksomhed med sit stop med alkohol, har han i hvert fald ikke manglet noget at lave. Det har ført en masse spændende med sig, og det har åbnet hans hjerne for alt muligt, han ikke vidste den rummede. Altid aktiv og ude på jobs, fx han har været ude og undervise i folkeskolerne, og undervise i performance, hvilket han synes er opmuntrende. Specielt med 7. klasse autisterne i Vangede. (her fortæller han en sjov historie om hvordan han spørger ind til hvad de har af fag). 

Nu er det tid til det mere løse, med noget af de gamle jokes. Han fortæller, at han har været ude at optræde på et plejehjem i Lyngby, og publikum griner af pointen! Han taler også om at få jobs meget ofte i Vangede, hvor der også er mongoler, hvor man helst ikke skal have for mange fine fornemmelser, fordi man kan forvente at blive afbrudt undervejs. Det kommer der nogle gange mange sjove oplevelser ud af. Bagefter fortæller han lige joken om de skizofrenes forenings slogan. Næste joke(s) er den med N-ordet.

Han holder meget af sit arbejde, og denne aften bekræfter jo at man har valgt det rigtige – og det takker han publikum for. Herefter taler han lidt om, at han jo var en af de første i Danmark i 1991 til at kaste sig over Stand-up. Han taler om DIN’s og Casper Christensen og Lars Hjortshøj og den måde de lavede det første Danmarksmesterskab i Stand-up. Det sjove var, at selvom de var lidt flere end de 3 på det tidspunkt, så var det (vist nok) dem, der var fast på DINs hver tirsdag aften. Men Thomas holder sig til sin version, altså kun dem, der vandt, og ikke resten der deltog (ingen grund til at gøre anekdoten længere end nødvendig). Den korte version er at Thomas var vært, Casper var dommer, så Lars vandt! Det er også en historie han har skrevet om i sin bog “Standup komiker” fra 2014, og fortalt på tv2 et par gange siden.

Der er 2 publikummer der rejser sig op og går ud, og Thomas kommenterer dette med et par improviserede bemærkninger, da pigerne siger, at de skal tisse” Det er der sjovt nok mange der siger, men det giver jo kun plads til at sige noget sjovt! Han siger at det er i orden, og kigger rundt på publikum, og spørger “ja, er der andre der vil…” Og publikum griner. Nogle af dem ser faktisk ud som om de lige overvejer at sige ja! Haha! (jeg kan godt lide, når Thomas siger til publikum: “I er mine gidsler nu!” Det betyder, at han godt kunne blive hængende i timevis hvis han ville, men han må holde sig til planen!).

Martin og kæresten (th) sidder godt skjult i det grønne lys…

Næste sekvens, der taler han lidt om Martin Frederiksen, som han betragter som en af hans favoritkomikere, som han er rigtig glad for er tilstede i aften. Han fortæller den sjove ting, som Martin sagde en aften, da de stod og ventede på Næstved Station en aften efter deres show på Beach. Det er en jeg helst ikke vil genfortælle her, da man nok bør høre den direkte fra Thomas eller Martin selv! Men skarpt observeret af Martin mht. stationens perronlængde! Martin har optrådt med Thomas en del gange nu, og langsomt udvikler han sig væk fra sin sceneskræk, men han har nogle unikke jokes, som han prøver af på scenen. Faktisk debuterede Martin ved dm i standup på Beach (7/10-16), hvor Thomas var vært. Et år efter, varmede han op for Thomas på Beach (6/10-17). Tre gange mere, har han været på scenen på Thomas’ aftner, og jeg har optaget ham omkring 8 gange tror jeg!

Thomas holder af mange skæve personligheder, og her fortæller han om en af dem, som han mødte i starten af sin karriere. Flemming Collins. Han optrådte kun nogle år, og var halvt dansk og amerikansk.(Flemming fik andenpladsen foran Jan Gintberg ved det første DM i Standup i 1992). Han var meget sær, men en original, ifølge Thomas. Specielt fordi han medbragte sin egen mikrofon. Pigerne der gik på toilettet tidligere, vendte tilbage, og Thomas spørger dem så: “Var det godt derude? Ku’ I godt høre hvad jeg sagde?” (Ja, blev der svaret) “Vi kunne også godt høre dig”, sagde Thomas! Publikum griner højt! Det er en joke han bruger ofte under sine jokes (hvis folk går på wc). Den er altid god at bruge til at løfte stemningen med! Thomas fortæller at kvinden er hans frisør Christina (Kongestolen), der i øvrigt tog dette billede her. Han fortsætter med historien, som han blev afbrudt i. Flemming  etablerede der hed “Prins Henrik” i Mikkel Bryggersgade i København, og en anden variation af historien om hvordan han kunne opføre sig, bliver fortalt her. Publikum skriger nærmest af grin, og bukker sig over i latterkramper.

Thomas i fuld gang med at demonstrere lyden af/i bilen der kommer og henter ham…

Næste historie han fortæller bliver den med det underlige job han takker ja til et bryllupsjob som en hip-hopper tilbyder ham. Manden i telefonen var lidt hemmelighedsfuld, og kunne ikke lige afsløre hvor det skulle foregå henne. De aftaler at mødes ved lagkagehuset, hvor Thomas bliver hentet, og de kører til et sted på Lolland, og resten er noget man må høre, når man ser hans næste show (hvis han bruger denne joke igen!). Men publikum stor-skraldegriner af den! Det er en joke jeg har hørt mindst en håndfuld gange, og den er lige sjov hver gang!

Thomas takker igen publikum for en vidunderlig aften, også fordi de stod igennem den første del (publikum griner). Han fortæller, at han han holder så meget af at skrive de der små mærkelige sentencer, hvor han nogle gange får et svar der er “endnu underligere”, og dem kan man altså se inde på hans Facebookprofil her.

Han bliver lige nødt til at smide et digt ind efter grinet (Den med “Roses are red…”) Han taler også om en vits, som hans 16-årige søn Jonathan havde fundet på (en “Alle børnene…”). Thomas Hartmanns “Alle børnene”-joke bliver også fortalt.

 

Thomas kigger ud over publikum, og siger at det har været en smuk aften og takker dem. Han går hen og griber fat i mikrofonholderen, støtter sig, og fortæller at han bliver lidt bevæget, da han afslutter showet med sin sædvanlige sætning, “Det er folk som jer, der har været her i aften!” Publikum klapper, og virker lidt ærgerlige over, at det allerede er slut. Thomas nejer, og siger “Tusind tak fordi i kom!”, sætter mikrofonen i holderen, og siger til publikum, at de også skal give en stor hånd til Povl Erik Carstensen. Han vinker til publikum, og spreder armene ud, som om han vil prøve at give hele salen en kæmpekrammer! Derefter går han i retningen mod døren, mens han bukker sig ned for publikum igen, og går ud. Publikum bliver ved med at klappe. De forventer naturligvis at han kommer ind og giver et ekstranummer. Og ganske rigtigt – et par sekunder efter vender han tilbage til scenegulvet, lige som et par af publikummerne, er ved at klæde sig på igen.

 

 

Thomas griber mikrofonen og siger “I forlanger et ekstranummer?”, og publikum griner. Han siger at nu har han talt om sine forfædre, men vil også nævne sine egne børn, og en mand i publikum, afbryder ham kort med kommentaren “ingen nævnt, ingen glemt”, og Thomas takker ham, og siger “det er noget vi har indøvet!”. Men Thomas fortsætter, og fortæller noget som hans yngste søn Bastian (14 år), der er meget kreativ, filosofisk og eftertænksom, og “smager på sproget på den mest overraskende måde”, siger Thomas. Han slutter af med en historie om Bastian og Jonathan, der tegnede, og den sidste med Bastian og hans ven Frederik. Begge drengene lyder som om de er fyldt med finurlige tankestreger, og det er vel ikke så underligt, når deres far er Thomas Wivel!

Med disse sidste ord, går Thomas mod udgangen, mens publikum giver ham et stort bifald, som tak for et par underholdende timer!
Dette show er vel nok et af de højdepunkter på de 3 år jeg har fulgt ham, og det er en glæde at kunne være tilstede og dokumentere noget, som muligvis ikke kan gentages. Men inderst inde håber man jo altid på mere i fremtiden!

Det eneste sted jeg ved, hvor man næsten med sikkerhed altid kan finde Thomas – det er den sidste fredag hver måned på Beach, Nygade 10 i Næstved. Hvis alt går godt, så kan du fange ham den 30. november, hvis du alligevel er i Næstved!

1000 TAK FOR EN SUPERFED AFTEN, KÆRE THOMAS!!!

 

LINKS:

https://www.facebook.com/thomas.wivel
https://www.facebook.com/groups/TWfanblog/
https://www.facebook.com/teaterplay
www.oplevbyen.dk/teater-play-comedy-i-hjertet-af-amager/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *