2018-09-27 Thomas Wivels foredrag om dansk stand-up på Alhambra, Kbh


Hvor
: Alhambra – museet for humor og satire. Tidl. Revymuseet, Allégade 5, Frederiksberg, Kbh (link) (Google maps).
Tid: kl. 19:00-21:00.
Audio/Video: Nej/Ja (Video: 112min)

Thomas Wivel – en af de første komikere i dansk stand-ups historie, ankom til Restaurant DINs en tirsdag i maj 1991, hvor han havde sin ikke alt for vellykkede debut på den lille scene foran den senere berømte murvæg, hvor andre komikere fik sin spæde start på deres lange karriere. Han fortæller lidt om det han oplevede i de ca. 5 år, han optrådte på DINs, og hvordan komikerne blev nødt til at følge med tiden, og begynde at optræde andre steder, end hos Torben Din, der desværre følte sig så krænket over dette (bl.a.), at han lukkede ned for sin restaurant i 1996. Dansk stand-ups historie afspejler naturligvis den amerikanske, hvor der er nogen, der er med til at bryde væggene og tabuerne ned for det almindeligt accepterede indenfor komikkens verden. Standuppens historie er jo meget interessant, hvis man altså finder glæde i at vide hvad for en motivation de forskellige komikere har for at ville stå og udlevere sig selv og sine tanker, at dele sig selv med et lokale fyldt med forventningsfulde tilskuere. Hvad er motivationen? Anerkendelse? Ja, måske. Pengene eller succes? Ja, nok mere sandsynligt. Eller det det blot for at kunne finde ud af hvad meningen med livet egentlig er for en størrelse? Jeg vover at påstå at det er en kombination af de nævnte. For hvis man stille sig op på en scene, og optræder, så må der jo ligge en god grund bag, og hos mange komikere i dag, så er det vel nok mere penge og successen, der driver værket? Hos Thomas Wivel , er det måske nok lidt anderledes – for selvom han har erfaringen med komikken, og kan styre et publikum med hul hånd, så har han altså valgt at gå en helt anden vej, end mod det altid sikre. Han vil ud “på opdagelse” i sit indre. Han har allerede prøvet en hel del indenfor komikkens verden, og har affundet sig med, at der er mange ting, han ikke vil gå ind i længere. Han elsker dog stadig at optræde med stand-up, og interaktionen mellem ham selv og publikum, og det er vel nok en af grundpillerne i hans drivkraft, udover at være forfatter og digter. Han vil noget med ordene, som han også bruger sit publikum til at teste materiale af på, og det er derfor jeg beundrer hans arbejde – eller “mission” – og hans vilje til at fortsætte, trods modgang med sine eksperimenter. Men som man siger indenfor stand-up, er det vigtigste man kan gøre, er at fejle. Hvis man er en succes fra første gang, så er det endnu hårdere at arbejde videre på noget nyt, og derfor er det også interessant, når en komikere afviger fra det sikre, ved siden af sine normale stand-up jobs.

Dette foredrag om en kort fortælling om Torben Din og den spæde begyndelse på stand-up comedyens fremmarch i Danmark, har altid interesseret mig, fordi jeg elsker at kunne danne mig et overblik over historiske og betydningsfulde (for mig) øjeblikke i verdenshistorien. Det er også derfor en kæmpestor ære, at få lov til at følge Thomas de steder jeg kan, og dokumentere et vigtigt stykke af dansk comedys historie. Jeg er sikker på, at havde jeg mødt Dirch Passer under samme omstændigheder, havde jeg sikkert også siddet og skrevet om ham, og dokumenteret ham på samme måde – ikke så meget hans personlige liv, men mere karrieremæssigt, fordi det er jo det, man bliver berømt på. Herunder vil jeg sådan lige i småbidder ridse op hvad Thomas kommer ind på i sit knapt to timer lange foredrag. De fleste ting, har man hørt ham tale om, både i tv og når han har været ude at optræde. Men de ting er stadig utrolig fascinerende at høre om, ikke mindst, når han kommer med de små anekdoter med komikere han har optrådt med i de 27 år han har turneret Danmark rundt med forskellige arrangementer, noget af det med komikken, og andet mere over i det mere alvorlige – politikken, men med et lidt humoristisk vink med en vognstang. Det er bl.a. derfor han er så interessant at følge, fordi man ved aldrig hvad han finder på ved hver optræden at snakke om.

ALHAMBRA – MUSEET FOR HUMOR OG SATIRE, TIDL. REVYMUSEET

Den 6. maj, besøgte jeg museet for første gang, da det stadig hed Revymuseet. Hvorfor det skiftede navn, kommer jeg ind på senere. Men tilbage i maj måned, måtte jeg være vidne til afsløringen af Dirch Passer statuen, og jeg skrev dagen efter en artikel om det, som du kan læse her – samt at se min liveoptagelse af afsløringen. Men da vi aldrig nåede ind og se indenfor på museet, så måtte jeg indse, at jeg måtte komme tilbage en anden dag. Det blev så til i torsdags, da Thomas skulle debutere som første stand-up komiker, der holder foredrag på museet, noget som de på museet håber på, at der kommer meget mere af. Det kunne være meget interessant hvis fx Casper Christensen og Lars Hjortshøj, og mange andre af dem, Thomas nævner i foredraget kommer forbi og giver deres version af historien (hvis den altså ikke allerede er fortalt i diverse interviews i artikler, osv). Faktisk er det interessant, om der overhovedet er andre der har tænkt på noget lignende mht. den dokumentarfilm de engang i tv sendte om Torben Din – som desværre er utilgængelig (jeg tror den blev sendt på TV2). Uanset hvad, så er det i hvert fald altid fedt (for mig) at høre en oprindelseshistorie, og den videre udvikling igennem årtierne. Men her kommer Thomas lidt dybere ind i sin egen oprindelseshistorie, noget som han selvfølgelig også har løftet sløret for i sin bog “Standup Komiker” fra 2014.

Thomas og museums-direktør Rikke, der lige snakker lidt sammen før han går på. På væggen bag Thomas (over hans hoved) hænger et billede af Stig Lommer, der jo er kendt for ABC-revyerne fra 1949 og frem.

Nåh, men jeg ankom med en gammel ven, som jeg også tit er på oplevelse med rundt omkring, men vi havde god tid – troede vi – til lige at kigge os omkring på museet, men vi var også sultne og skulle have et eller andet i maven, og der gik lige et stykke tid før vi lige kunne tale med museumsdirektør Rikke Rottensten, omkring hvor jeg kunne placere mit filmkamera. Da deres scenerum er meget lille (se billede herunder), så er det ikke så nemt at få alle tilskuere med, så derfor valgte jeg at optage med min mobil bag ved stolerækken. Der var gjort plads til 20 gæster. Men jeg fik heldigvis lige et sted, hvor stativet ikke stod i vejen for nogen, og det primære med kameraet, var da også at lyden blev optaget. Efter at Thomas sluttede foredraget, fik jeg at vide, at Rikke gerne kunne tænke sig at bruge materialet til et klip til en artikel der handler om besøget – og sikkert også om de fremtidige planer mht. foredrag, osv. Så det gav Thomas grønt lys til, og så bliver det interessant at se om mine optagelser kan bruges til noget!

Herunder er så lige et lille overblik over det som Thomas kommer ind på undervejs i foredraget:

EN MAND OG EN MIKROFON

Thomas Wivel er en mand med en mikrofon, der har noget på hjertet. Pudsigt nok, så valgte han dog til aftenens foredrag at tale uden mikrofon, så det var heldigt, at jeg fik placeret kameraet indenfor 2 meter fra ham, så jeg kunne lytte til ham igen når jeg skulle i gang med denne artikel. Når Thomas fortæller sine anekdoter, er det som regel nogen, han har delt igennem den senere tid. Jeg kan jo kun referere tilbage til marts 2016, men mange af aftenens historier er “nye” for mig. Han refererer tit fra sine bøger, og det er derfor en god ting at anskaffe sig disse – specielt kan jeg anbefale “Standup Komiker”, der er en rejse gennem Thomas’ karriere som komiker, og meget mere som i allerede ved han har lavet. Herunder vil jeg meget kort fortælle om, hvad han kom ind på i sit knapt to timer lange foredrag, som jeg var så heldig at kunne dokumentere. Med Thomas er det ikke altid til at vide, om det er sidste gang han har fortalt en anekdote, en historie, eller en eller anden sjov ting, som han har oplevet. Derfor kan det være en unik oplevelse, der venter, når man fx ser ham optræde med standup, eller sin performance poetry med sin kære ven og kollega Povl Erik Carstensen, der næsten altid er med til hans bogreceptioner.

  • Thomas starter med at takke museums-inspektøren Rikke, for at dansk standup endelig er kommet på museet.
  • Thomas lægger ud med at rose den meget enkle opsætning af scenen, med taburetten, mikrofonen (som han ikke bruger) og den originale skjorte, som Thomas og de andre komikere måtte bære på andre jobs end på DINs tilbage i midten af 90’erne.
  • Under den plakat med Thomas’ navn på, står en tekst om Roger Kormind, der så den rå murstensvæg bagerst på Torben Dins restarant i Lille Kannikestræde, og han var ikke i tvivl om, at dette var stedet til at introducere genren i København. Det skulle kun tage nogle få år, før stedet havde forandret den danske underholdningsbranche, hvor komikerne rykkede fra den lille scene i det indre København til landets største scene i Danmarks radio.
  • Thomas fortæller at Restaurant DINs blev udvalgt fordi den havde den murstensvæg, som mindede om comedyklubberne i New York. Scenen skulle være så simpel som mulig, fordi det afspejler det udtryk som standup er.
  • I maj 1991 da Thomas ankommer til DINs, var det kun Casper Christensen og Lars Hjortshøj der var de faste optrædende hver tirsdag aften kl. 21. Efter nogle måneder optrådte de for fulde huse. Med tiden fik de mere og mere erfaring og rutine, men de blev i tvivl om hvordan de skulle bringe budskabet videre omkring standup og tiltrække flere komikere. De fandt så ud af at lave et danmarksmesterskab, som altså i starten af 1992 kun bestod af Casper, Lars og Thomas. Thomas var vært, Casper var dommer, så Lars vandt! Men trods den spæde begyndelse for DM i Standup, så fik det den opmærksomhed de behøvede. Thomas kalder DINs “en uvurdelig hjørnesten”.
  • Torben Din var en væsentlig faktor i startfasen og opbygningen. Han var en selvudnævnt mentor for alle komikerne, og hans kontor lå på tredje etage, og når man blev kaldt derop, var det næsten som at være i “audiens” hos ham. Torbens evne til at være opmærksom for komikerne på en individuelle måde, var fantastisk. Når man blev kaldt op til hans kontor efter et show, var det nærmest en ære. Thomas var lidt forundret over den måde Torben talte på, sådan i billeder og metaforer. Når komikerne så blev efterspurgt, var Torben ikke meget for at give efter, men for at kunne det, lavede han de skjorter som han krævede de skulle bære når de var “ude af huset”.
  • Problemerne voksede efter et par år, når efterspørgslen på dem blev større. Peter Alan Wheatley kom pludselig til (han startede senere FBI.dk). Peter var tit på DINs og kunne se at der var en opbakning på standup. De optrådte også på Rialto Teatret på Frederiksberg, om torsdagen, så de havde så 2 dage og to faste steder om ugen de optrådte på. Peter havde tidligere været komiker for bl.a. Jim Carrey i Canada, og hans “skumle planer” om at kunne omsætte disse to dage til noget mere professionelt og kommercielt. På et tidspunkt arrangerede han poolturneringer for Carlsberg, og det var i forbindelse med dette, at han tilbød Carlsberg en turne med standup for denne turne. Det var Torben ikke tilfreds med, da han jo altså havde en aftale med Tuborg. Torben mente åbenbart, at “hans” komikeres tilhørelsesforhold var ukrænkelig, og stemningen blev meget anspændt på dette tidspunkt. Komikerne var nødt til at tage en smertefuld beslutning og vælge side. Casper og Thomas fik mange af komikerne med over til Peter Alan, der jo havde sit bookingbureau – FBI.dk. Torben er stadig uforstående overfor alt dette. Læs et interview i BT fra 2006 hvor Casper og Torben taler om de gamle dage her.
  • Hos FBI.dk kom der pludselig skub i tingene med sine professionelle og amerikanske metoder, og Thomas kalder det “nogle guldrandede år – særligt i midthalvfemserne”.
  • Thomas fortæller en sjov anekdote om en invitation i 1994 af en svensk comedybureau, kaldet “SUCK.” (Stand Up Comedy Klubben), fordi svenskerne ville finde ud af forskellen på vensk og dansk humor. De var 6-7 komikere der var fløjet derop, hvor aftenen forinden havde Danmark vundet over Sverige (2-1), og de blev kørt ud til et fornemt slot udenfor Stockholm, hvor de fik en femretters menu. Dagen efter skulle de se et onemanshow med Lennie Norman i den svenske comedyclub Norra Brunn (der svarer til den danske Comedy Zoo). Lennie var en inspiration med sit intelligente og morsomme sæt fordelt over 2×45 minutter. Da den svenske manager spurgte om de danske komikere havde lyst til at gå op og lave 5-10 minutter, var den eneste der turde sige ja – Jan Gintberg. Jans sæt bliver dog noget anspændt, da han åbenbart ikke når igennem med sin humor på dansk, og det bliver ikke bedre når han forsøger sig på svensk, og derefter engelsk og tysk! Det blev så pinligt at Lars Hjortshøj gik op og greb mikrofonen og sagde “Danmark-Sverige, 2-1!” Og så gik de af.
  • Thomas taler om den svenske komiker Adde Malmberg, der var en af grundlæggerne af SUCK. Han lærte Thomas hvad standup i virkeligheden drejer sig om – “at tilføre humoren en samvittighed, men også et opgør med tabuerne”. Det standup de danske komikere lavede på dette tidspunkt var med Thomas’ eget ord “kalorieløst”. De bliver helt imponeret over svenskerne, og det lærte de lidt af. Et par år efter besøgte Thomas ham i Sverige, og tog med ham ud at se ham optræde i en katolsk kirke. En sjov anekdote!
  • Thomas fortæller at humor i den grad kan forløse et tabu (i visse tilfælde), og det er sådan vi skal anvende den. Hvor går grænsen? Det er standuppens fornemmeste opgave at passere den. Det gælder også om at få noget substans ind i humoren, hvilket ikke altid lykkes.
  • Thomas fortæller om en meget fristende opgave han fik fra HK i januar 1995, som han ville få 150.000 kr. for. Da livet som standup komiker ikke altid er økonomisk rentabel, så takkede han naturligvis ja til opgaven. I slutningen af året skal han optræde for den inderste ledelse i HK, og de skulle jo se hvad de havde fået for pengene, så Thomas samlede det bedste sammen til et show i Juelsminde. Hans HK-materiale virkede dog slet ikke så han måtte finde ud af et eller andet sjovt at slutte af med. Han fik øje på den øverste chef i HK, John Dahl, og ville gå ned og hilse på ham. Men det blev lidt pinligt!
  • Thomas opdagede først sent improvastionens kunst – altså det at tale direkte med publikum, så det gjorde han, og det var ikke altid man slap afsted med det, fordi mange kan finde på at svare tilbage, eller være provokerende, osv. Men det er jo altid bedst, når han får sjove svar retur. Han giver så et par eksempler bl.a om en oplevelse Mette Frobenius havde for et par år tilbage i Århus (Vestergade 58), med en lang bit om hvor håbløs hun egentlig er.
  • Han snakker også lidt om kvindelige komikere, bl.a Mette Lisby, som han også samarbejdede med.
  • Thomas taler lidt om det at være i “kontakt med et rum” – mærke energien, og registrere de impulser der opstår. En af de komikere der er god til dette er fx Frank Hvam, som Thomas kendte og optrådte sammen med før han blev kendt.
  • Thomas er førstehåndsviden til de store stjerners første shows. Han så Anders Matthesens debut på DINs for 25 år siden (og fortæller en joke fra sættet). Mick Øgendahl har altid været hamrende nervøs inden han skal optræde (taler om hans joke i debuten). Han taler om Mikael Wulff og taler om den måde han er på! Han taler også om et show i Frederikshavn på et diskoteks 10 års jubilæum i midten af halvfemserne med Anders Matthesen og Mikael Wulff. Det blev noget af en fiasko for alle tre.
  • Thomas fortæller om ikke at kombinere standup med alkohol. Han taler om et job med Casper og Carsten Bang på Alcatraz i Herning i 1993. Der drak de hele vejen til Herning, hvor der var fuldt hus. Det blev en katastrofe, men Thomas husker hvad de alle sagde. Casper hoppede stangstiv fra et bord til det næste og op på scenen! Arrangøren var dog så glad for deres show, at han spurgte om de ville gøre det igen på hans sted i Århus. Til Skanderborgfestivalen ved Ekstra Bladets Verbale Slagmark kastede Omar Marzouk op på scenen og gik af igen.
  • Thomas taler lidt mere om de lidt grovere job i Silkeborg med en tilskuer, der reagerer på Thomas kvikke svar retur, ved at vise sit oversavede jagtgevær frem. Thomas går af. Politiet bliver tilkaldt og situationen afværget på en lidt spøjs måde. En grænseoverskridende men set i bakspejlet lidt pudsig oplevelse. Disse oplevelser, som på virker ham, får han det bedre af ved at viderefortælle dem på scenen. En slags terapi. Han fortæller om endnu et grænseoverskridende job, og en henvendelse fra en mystisk person der ringede til ham, hvor de skulle mødes ved Lagkagehuset hvor Thomas bor. Dette er en anekdote han har fortal mange gange i sine standupshows, men jobbet der var til et bryllup på Lolland, var for en kendt rockerbande! Han fortæller også en en anden rocker (fra Hjørring), der brugte det meste af dagen og natten om at skrive trusler til Thomas på Facebook
  • Indtil Jyllandsposten postede Muhammad-tegningerne i omkring 2006, så bevægede dansk Standups humor sig lige på grænsen og lidt over det “tilladte”. Da tegningerne kom frem opstod der et tabu, hvor religions-satire nærmest blev livsfarlig. Men det virkede dog modsat for komikerne, der var fx Christian Fuhlendorff, der gik på scenen i den betændte tid med en joke “Jeg har lige læst en bog om mænd, der hader kvinder. Altså koranen!”. Men ytringsfriheden er netop i sådan et eksempel utrolig vigtig. Brian Mørk lavede også en om koranen i 2007. Det handler om at turde bryde grænserne, med den form for selvironi der bl.a. hersker i standuppens verden.
  • Thomas taler også om et show han lavede i 2006 “De Hellige Køer” som det mest var danskerne der blev forarget over. Han og Povl Erik Carstensen havde turneret i 4 år med den der ekstremistiske (og religiøs) fundementalisme Han fortæller også en anekdote om et sted de optrådte i Kerteminde på Döner Kebab, hvor en tyrkisk herre vælter Povls øl på gulvet. Situationen blev afvæbnet med humor.
  • Thomas taler om at da de startede op, oprettede han og Casper et “Humor-politi” – dvs man måtte ikke lave ret meget andet end at stå med en mikrofon og snakke – intet instrument (musik), ingen udklædning, ordspil og vittigheder Hvis man gjorde noget af dette, så kunne man godt forvente at man ikke længere var velkommen.
  • “Den stramme oneliner-stil” udspringer faktisk fra en nødvendighed, der stammer helt tilbage fra “Speakeasy“-tiden, der er meget interessant pga forbudstiden i USA (Chicago) i 1920’erne. Udskænkningsstederne skulle have en fyr til at annoncere at baren var åben, men man kunne altså ikke sige det direkte, så man gjorde det på en humoristisk måde. Det var rent faktisk medvirkende til at udvikle standuppen, som vi kender den i dag. Standup komikeren David Gee, der var i Danmark i 1990’erne, udtalte at oneliner-stilen er udviklet i starten af standups historie, fordi folk var så berusede at de ikke kunne huske mere end 2-3 linjer bagud!!! Så formen opstod ud af nødvendighed!
  • Thomas’s største helte i dansk standup er Jan Gintberg, Jonatan Spang og Michael Schøt. Pga deres politiske satire.
  • Thomas anbefaler gerne folk at gå til open mikes i byen, fordi komikerne enten er helt geniale eller gale. Man skal i hvert fald sørge for at holde sig vedlige og i form, og tager alle de opgaver han kan komme til.
  • Han fortæller en joke om at have optrådt på Dampmøllen i Thisted, hvor en mand fik et anfald midt under showet, og en anden, hvor han oplevede en ældre kvinde til en konfirmation i Odd Fellow palæet, der fik et ildebefindende og døde et kvarter inde midt i hans show, men blev heldigvis oplivet i ambulancen. Flere gange! (Det vides ikke om hun stadig er i live i dag!). Dette er jokes han bruger meget i sine shows.
  • Når man optræder og udleverer sig selv, så plejer Thomas at mene at det skal være 49% sandt og 51% fiktion. “Sandhedsværdien behøver ikke nødvendigvis overskride underholdningsværdien”, siger han (ikke ordret). Men overdrivelse fremmer somme tider forståelsen.
  • En gang i Comedy Zoo optrådte han, og ved baren stod Martin Krasnik, som han ikke kendte så godt på det tidspunkt. Martin spurgte om de ville høre en joke, som lød sådan her: “Hvad er værre, end at finde en orm i et æble?”. (Pointen afsløres desværre ikke, fordi han bruger joken i sine shows – men den er fortalt i Povl og Thomas’ bog “Danskernes sjoveste vittighed”).
  • Han fortæller også om en genial scene i Monty Pythons film Life of Brian, hvor Brian fortæller alle hans “følgere” at de er allesammen individualister, hvor en af dem svarer, “nej, det er jeg ikke”.
  • Dansk Standup er gennemgået en forandring de sidste mange år, fx med Dan Andersen, der jo spiller på guitar på scenen, Matthesen, der klæder sig ud som Stewart Stardust, og alt der mindede om revy var jo bandlyst i gamle dage – men så kom Live fra Bremen med alle standupkomikere, klipfiskerne, osv. Set i bakspejlet, er revolutionen måske mislykket. At være nyskabende og innoverende er svært at svare på. Det vigtigste er at være tro på sig selv, og være nytænkende. Specielt storytelling har fået plads i standup (Fx Fuhlendorff gør det i sit show).
  • Thomas taler lidt om at han har lært og respekterer Monrad og Rislunds politiske ukorrekthed. Krænkelseskulturen er skudt op, og det er en god ting. Thomas kan især godt lide Jan Monrads joke: “Der står to negre ved en pølsevogn. Så siger pølsemanden: hvad skulle det være? Så siger den ene: To ristede med det hele. Så siger pølsemanden: Ja det kan jeg se, men hvad skal i have at spise?” (den kan også findes ved en google søgning)
  • Selvcensuren er virkelig også blevet udbredt igen i øjeblikket, og mange komikere er desværre blevet selvcensurerende (fx den med “neger” – og så fortæller han den “ninja-joke” han plejer at bruge i sit show! Altid sjov!) Sådanne jokes går ikke længere at optræde med på fx Christiania.
  • Thomas: “Lad os ikke blive alt for pæne, men lad os på den anden side heller ikke glemme hvad der er essensen i dansk folkelyd!” Thomas “indrømmer” at han på en måde har været medvirkende til at undertrykke og afskaffe brugen af vittigheder som begreb i dansk humor. Ironisk nok var han vokset op med vittigheder (det er han ikke alene om). Thomas siger at han så småt er begyndt at tilføre dem sin optræden (har han vist gjort siden jeg så ham i marts 2016 – kan ikke se hvad problemet med vitsfortælling i et standupshow er). Han fortæller en joke som eksempel (den med isbjørnen der kommer ind på et værtshus).
  • Thomas fortæller at han har været rundt i alle hjørnerne af standup, været med i mange projekter, og nu er han kommet på museum, siger han, og peger på sin skjorte igen. Er det her afslutningen, eller er det et wake-up-call? Han elsker at holde foredrag og undervise i standup – især i skolerne.
  • Han fortæller også den om en forespørgsel om at optræde på Settlementet i Dybbølsgade, der er et mødested for hjemløse.
  • Thomas lider måske lidt af “Dirch Passer-syndromet”, hvor han også har svært ved at sige nej til at optræde – fordi han elsker oplevelsen, at møde nye personer, og han synes bestemt at det er prisværdigt, når han kan se at folk kan lide det, som han laver efter så mange år i branchen.
  • Han slutter foredraget med at fortælle om det at optræde for mongoler og døve på en morsom måde.

 

ptr

LINKS:

https://museetalhambra.dk/
https://da.wikipedia.org/wiki/Alhambra_-_Museet_for_humor_og_satire

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *