2018-09-05 Vores Værste Jobs – Mette, Thomas & Povl, Huset-KBH.

Endnu et billede med Martin foran et spillested…

Hvor: Huset-Kbh, Rådhusstræde 13, Kbh (link).
Tid: kl. 19:30-20:30.
Audio/Video: Nej/Ja (Video: 56min)

Mit første besøg i Danmarks vel nok største kulturhus, det hus, der tidligere er kendt under navnet “Huset i Magstræde”. Siden 1970 har Huset været besøgt af Red Hot Chili Peppers (1988), The Cult, Disneyland After Dark (debut i Musikcaféen 1984) og Radiohead. Huset har 5 scener, en biograf, et teater, øvelokaler, madbod, arkadespil, brætspilscafé, og mere end 20 foreninger og klubber. Huset har en sjov historie, da en gruppe hippier og kunstnere besatte stedet, og fik det overdraget d. 1. april (!). Dengang boede der op til 700 hippier i det, der var Danmarks første betonhus på dette tidspunkt. Narkomisbruget og debatterne kommer dog til at plage huset så meget, at politiet lukker det året efter. Huset har været lukket 3 gange: hhv 1971-72, 1994-97 og 2004-05. Ifølge nogle “rygter”, siges det, at Blekingegadebanden skulle have afholdt op til flere møder her!

Du kan høre en podcast om Husets oprindelse, fortalt af Peter Duelund.

Jeg kan heldigvis ikke fortælle ret mange pinlige/værste historier fra mine jobs, da jeg ikke har haft et rigtigt job siden jeg blev førtidspensionist i 2005. Men så er det godt, at vi har nogle stand up komikere, der har lidt at de kan fortælle videre til skræk og advarsel for kommende komikere, når de skal ruste sig til sin debut, eller hårde dage. Heldigvis kan både Mette, Povl og Thomas, ikke fortælle om noget, der er helt pinligt, men de historier de har fra deres jobs, er ret typisk for nogen, og helt usædvanlige for andre. Herunder vil jeg lige skrive lidt om hvad de alle tre har oplevet gennem deres tid som komiker. Selvom jeg ikke fortæller de sjove anekdoter helt, så er der sikkert nogen, der kan genkende dem, hvis de skulle være så heldige at have set de her på “slap linje”!

Der var lige lidt forvirring ang. hvor det skulle foregå, men vi fandt Povl, og så fandt vi døren der var til højre for billedet her, ind til scenen…

Vores Værste Jobs

Beskrivelsen siger:

“Vores værste jobs”. Alle komikere har virkelig dårlige jobs, men dem taler vi kun om backstage. Denne aften tager vi dem med på scenen, så mød op til en unik enestående aften hvor I hører om alt, der går galt.

Altså de aftener hvor enten teknikken, publikum, lyset, annonoceringen …. Og det er kun een aften vi åbner op for posen. Resten af året holder vi fiaskoerne for os selv. Med Mette Frobenius, Thomas Wivel Povl Carstensen.
Fra venstre til højre: Povl Erik Carstensen, Mette Frobenius & Thomas Wivel.
Scenen før showtime…
Panoramabillede af stedet. Publikum er gemt væk bag pillerne, og ovre til høre side sidder Povl, Thomas og Martin.

Mette Frobenius

Hvem er så Mette. Hun er en 49-årig komiker, foredragsholder og debattør. Hun startede som så mange andre komikere på DINs i 1993, og blev to år efter publikums-opvarmer på “Husk lige tandbørsten”. Hun var vært på Gæt & grimasser i 1999-2000), var med i følgende: Ugen der gak (1995), Stand-up.dk (1997-2009, 4 ep) og 13. gange i Aftenshowet. Hun har også medvirket i Talegaver for børn (1994, 1997, 1999, 2000, 2005, 2008). Mette har jeg ikke set live før, men har set hende på tv i selskab med Thomas Wivel med “På kanten af livet” (2008) og “Stand-up Master Class (2012), “Single eller Doubleshot (2014) og senest “Eurojackpot” (2017). Den 31/8 havde Mette selskab af Dan Andersen og Audrey Castaneda i Huset. (Kilde). Hvordan er hendes humor? Hun siger selv: ”Jeg kan bedre lide at tale om det, vi har mellem ørene, end det vi har mellem benene”, så forvent ikke for mange jokes under bæltestedet, hvis du skal ud at opleve hende. Hun fejrer i øvrigt 25 års jubilæum på Comedy Zoo d. 28-29/9.

Mette mødte jeg i Charlottenlund til den forrige bogreception for Thomas’s bog “Afskum” d. 20. februar i år. Hun er absolut imødekommende og venlig, og det er jo dejligt når mennesker er på den måde. Og så kan jeg virkelig godt lide hendes humor, og hendes måde at betragte verden og mennesker på. Mette starter med at fortælle hvad showet går ud på, inden hun inviterer Thomas og Povl på scenen. Den første historie hun fortæller er da hun bliver præsenteret af nogle fulde elektrikere, der havde hørt Tæskeholdet i radioen, på en dum måde..Mette fortæller også om en lidt pinlig plakat de havde lavet med hendes navn på i Brøndbyhallen.Mette fortæller om Thomas og hendes show “På kanten af livet” på det Bruunske Pakhus, om en mand, der spurgte om de nogensinde havde været kærester. Mette havde også et show i Elgiganten, hvor der skulle optræde en stripper, og  Mette havde lige født om manden var med hende sammen med barnet. Meget sjov historie, hehe! Mette taler også om en tur til Bosnien med Mick Øgendahl og Amin Jensen, hvor hun blev skuffet over at hun ikke kunne sove samme med de mandlige soldater (hun var single på det tidspunkt).

Povl Erik Carstensen

I 2016 fejrede Povl 25 års jubilæum som stand-up komiker. Det er en stor ære, at være dus med en af barndommens/ungdommens store helte fra TV – den anden og “klogere” halvdel af komiker-duoen John & Aage. Den 58-årige komiker har jeg desværre ikke set med live standup (endnu), men til alle bogreceptionerne har han altid underholdt med sine sjove replikker og et par supersjove vitser under deres storytelling. Povl kender jeg naturligvis fra TV, video (Huller i Suppen, 1988) og fra Stand-up.dk (1997-99) og Talegaver Til Børn, og han er genial, både som komiker og som musiker. Jeg har dog kun lige hørt ham på guitar (en enkelt gang til en reception på Promenaden), og så ellers på sin trofaste kontrabas. Jeg har hørt lidt fra hans sideprojekter, men mangler endnu at opleve ham live med sit band.

Povl blev citeret af Mette, da han kommenterede begivenheden på Facebook: “Povl har en lidt anden beskrivelse på sin fb væg. Gotta love him  ” Så er det på onsdag 19.30 i Huset Kbh. at Mette, Thomas og jeg fortæller om “Vores værste Jobs”. Selv har jeg jo ikke noget særlig at berette, men er da spændt på hvad de andre har at komme med…” En anden pinlig ting, igen med John & Aage, er at Povl snakker med en en tilskuer, der tror at de hedder Monrad & Rislund. Povl taler også om “heckling”, som det hedder, når folk i publikum forstyrrer de optrædende. Dog kan der komme mange sjove situationer ud af det, som fx det standardspørgsmål som Povl altid får “Hvor er John?”, hvilket han svarer tilbage på med en sjov og skarp kommentar.I 1992 skulle John & Aage optræde i Næstved Storcenter, og Morten havde været så dum at sige ja til at bungy-jumpe, hvilket de hurtigt kom til at fortryde! Han fortæller også en historie om ham og Amin Jensen, der var i Tyrkiet, og havde lejet en motorcykel, hvor Povl måtte sidde bag på. En anden sjov historie med John & Aage, er hvor de skulle optræde i depressions-foreningen…Povl fortæller at han havde optrådt ovenpå i lørdags (med Steen “Nalle” Nielsen), og var lige kommet fra et show (musik), og var 5 minutter forsinket, og han skulle tisse, men blev præsenteret for hurtigt. Han har også oplevet det ved en John & Aage optræden, hvor de bliver præsenteret midt under deres tøjomklædning. En anden er hvor han blev præsenteret af en der ikke kunne huske hans navn.

Thomas Wivel

Ingen introduktion er næsten nødvendig her, da bloggen jo omhandler en af mine favorit-komikere (kun overgået af Dirch Passer som er nr. 1), men den 51-årige komiker er naturligvis på førstepladsen, alene af den grund, at han er så glad for at hjælpe andre komikere med gode tips og råd, når de har brug for det, samt hans evne til hele tiden at være produktiv – hans indre drive skyldes naturligvis, at han har opgivet sprutten, som desværre har sat sig som en anden – og måske mere sund – impuls. Nemlig jagten på den sætning, der giver livet mening – jagten på den ultimative lykke, er vel, at man lærer sig selv at kende ind til allersidste skjulte afkroge i sit sind. Så lidt vovet vil jeg påstå, at Thomas for mig virker som sin egen “Indiana Jones”, når han går på jagt efter den forsvundne skat, og når han har fundet nogle guldstykker, MÅ han dele dem med omverdenen, for at kunne sige “SE!”. Og ser, det gør vi helt bestemt. Og læser. Jeg gør i hvert fald! I 2006 gik Thomas på scenen med Povl, Mette og Omar Marzouk. De lavede showet “De hellige Køer” og behandlede alvorlige emner som truslen mod ytringsfriheden, religion og terror. Showet mundede ud i bogen ”De Hellige Køer”, som Thomas forfattede.

Thomas fortæller at de klassiske pinligheder, oftest er under præsentationen. Thomas har i sine shows somme tider fortalt hvordan han blev præsenteret, både med forkert udtale af hans efternavn. Det værste er når toastmasterne til konfirmationerne forsøger at være sjove under præsentationen (han fortæller den med Guinness rekordbogen). Mange af de historier Thomas fortæller, har jeg hørt før (fordi jeg har set ham temmelig mange gange snart!), og de er lige sjove hver gang. Thomas fortæller om Lars Hjortshøj og Casper Christensen, der i 1992 optrådte på cafe Mågen, og var stolte af, at de var på plakaten, hvilket Torben Din aldrig gjorde noget ud af dengang. Plakaten med præsentationen af Thomas var spøjs! Thomas fortæller også to andre historier, bl.a om manden på Dampmøllen, der sidder og kaster op, og en ældre dame (konfirmandens mormor) der døde engang under hans optræden (også fortalt i tv), men blev genoplevet senere. Han fortæller også om sin optræden for HK.

Mikrofonerne lægges ned, showet er slut, og publikum morede sig…inklusivt forfatteren her! 😀

En stor tak til Mette, Thomas & Povl for super underholdning! Håber vi ses en anden god gang!!!

Og, som Povl siger:

Jeg er ikke skaldet, jeg lider bare af ønsket hårvækst”.

LINKS:

huset-kbh.dk
https://www.facebook.com/Huset.Koebenhavn
http://www.aok.dk/scene/musikcafeen
https://da.wikipedia.org/wiki/Mette_Frobenius
http://frobenius.dk/
http://www.povlerikcarstensen.dk/
https://da.wikipedia.org/wiki/Thomas_Wivel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *