2018-07-27 Thomas Wivel, The Beach, Næstved

 

Hvor: The Beach, Nygade 10, Næstved (link).
Tid: kl. 20:00-22:00.
Audio/Video: Ja (2 x 50 min.)

En lille flok mennesker trodsede sommerheden, og dukkede forventningsfulde op til aftenens underholdning med Thomas Wivel, der i dagens anledning af blodmånen (samt andre gode grunde) havde taget en meget speciel kvinde med, som kalder sig “Hundragen” på internettet, og på Facebook lufter hun med sin skarpe retorik, sin holdning til forskellige aktuelle emner. Noget, som tilsyneladende fangede B.T.s interesse, så hun altså endte i dagens avis med sin opsang til danske kvinder. Artiklen kan du læse her.

Der var utrolig varmt inde på Beach, selvom der havde været lavet udluftning før showet skulle begynde, så et eller andet sted i baghovedet, frygtede jeg, at mine kameraer eller powerbanks ville stoppe – og ja, rigtigt nok, så skete det, da jeg skulle sætte det i gang til første sæt, hvor jeg selvfølgelig håbede på, at jeg kunne rende rundt uden opsyn og lade Zoomkameraet køre løs – som det ellers plejer. Men min powerbank slår fra, når den bliver for varm, og det havde den gjort allerede næsten fra start, selvom jeg tjekkede. Men da første sæt var overstået, så kunne jeg gå hen og se, at kameraet næsten var drænet for strøm, og powerbanken altså var slukket. Det blev så ikke bedre af, at anden del af showet slet ikke blev optaget, da kameraet åbenbart stoppede igen kort tid efter jeg havde sat det i gang. Men heldigvis havde jeg filmet knapt 19 minutter med mit Nikon kamera, og de sidste 22 minutter af showet, som Kim Roberto rundede af.

Det lykkedes mig at tage et godt foto af Thomas, når han går i sine egne tanker på vej til Beach og lader op til aftenen, inden showet.

 

Herunder følger højdepunkterne fra aftenen. Det er dog svært at skrive alle emnerne ned på listen, fordi de når meget rundt omkring i feminismens verden, og Thomas overlader for det meste ordet til Heidi, så hun kan komme ud med sine tanker omkring mysteriet omkring forholdet mellem mand og kvinde.

FØRSTE DEL:

  • Efter Thomas har hilst på Heidi, der sidder ved bordet foran scenen, siger han, og kigger sig omkring: “skal vi ikke bare klø på?”. Og så går showet i gang.
  • Thomas taler lidt om, at han har taget “fremtidens stemme” med, når han snakker om Heidi. Midt under det hele kommer Kim ind ad døren, og Thomas synes at det er sjovt at de to er politisk ukorrekte. Kim havde givet Thomas et par jokes, som han har gentaget i næsten hvert show siden, om Peter Madsen.  Kim får lov til at komme på scenen i anden del.
  • Han taler også lidt om feminisme, som også er Heidis emne for i aften, sammen med Thomas.
  • Publikummerne har meget let til latter, hvilket kan høres tydeligt på optagelsen.
  • Thomas fortæller igen, at han synes at Heidi er dansk debats svar på Lisbeth Salander.
  • Med ordene her, præsenterer Thomas Heidi: “prøv lige at hør her, hvis man ikke får oplevet blodmånen senere i aften, så kan man være så heldig at opleve Heidi.” En tydelig reference til hendes blodrøde (og flotte) kjole.
Thomas beundrer den blodrøde kjole, som tager al spotlys fra ham selv.
  • De har ikke rigtig givet aftenens optræden et navn, men Thomas siger, at det er en form for samtale imellem dem, og det bliver bygget op. De har samarbejdet i ca. et halvt år, hvor de har haft mange samtaler og drukket spandevis af te.
  • Thomas nævner lige, at Heidi har været i B.T. med sin artikel, og i den forbindelse gentager hun bare, hvad hun har skrevet på sin Facebookside, at hun fik et mindre “Hundrage-flip”, da hun læste i store facebookgrupper, at det er virkelig udskammende for kvinder, at ligge på stranden uden bh.
  • Jeg synes Heidi har en god pointe i, at “MeeToo” kampagnen er en platform, der hedder “jeg knaldede mig vej til tops, og nu vil jeg ikke stå ved, at jeg knaldede mig vej til tops, og der er ingen, der skal kalde mig en billig skøge, selvom jeg gjorde det gratis!” Kvinder, der udnytter MeeToo-bølgen til at fx komme til nogle hurtige penge, ved at anklage berømtheder for deres sjofle tilnærmelser – selvom det muligvis kan have været gensidigt, er dobbeltmoralske og hykleriske. Den slags gør mere skade, end gavn for de rigtige ofre!
  • De snakker også om sexchikane, og kommer med nogle sjove kommentarer og jokes, som er for lange til at blive gentaget her. Men de var rigtig sjove!

  • Heidi taler længe om det at modtage pikbilleder fra liderlige mænd. Specielt om en der havde skrevet Hundragen på den – med pæn skrift!
  • Thomas brillerer lige med et hurtigt svar på en tilskuer, der gerne vil høre Thomas sige noget, lige som han er ved at tale til hende. Thomas svarer dog, “at det var det han troede han var i gang med, og var ked af at skuffe ham, men er jo Heidi der er på scenen, og du ved jo hun snakker meget, fordi hun har været sufflør på Pantomimeteatret.” Et fedt “comeback”-svar, som der bliver grinet godt af!
  • Heidi fortæller lidt om folks kommentarer om hendes retorik på Facebook.
  • En ting er helt sikkert mht. Heidis holdninger – hun står gerne ved, at hun er anti-feminist, pga. ekstremismen. Kvinder ser sig selv som ofre. Neofeminister burde skamme sig.
  • Der bliver naturligvis også talt om mandlige pædagogers problemer med feminister, der mistænker dem for at være pædofile, og det kommer der et par jokes ud af – bla. fortæller Thomas Jan Monrads joke (det værste ved pædofili er, at man skal så pokkers tidligt i seng), osv…det grines der naturligvis af.
  • Thomas fortæller, at han havde fornøjelsen af at se filmen “En frygtelig kvinde” (se trailer her) sammen med Heidi (det havde hun glemt). Thomas fortalte, at han kunne høre forargelsen runge fra kvinderne i Cinemateket, men ikke fra Heidi. Hun var forarget over kvinderne i filmen. Hun var blevet inviteret af Christian Tafdrup – filmens instruktør, og efter filmen blev der spurgt: “hvor meget kan i genkende jer selv?” Og Heidi blev forarget over antallet af kvinder, der rakte hånden op (95%). (Jeg har ikke set filmen, så undlader flere kommentarer her).
  • Thomas tager også det emne op, som Heidi også optrådte med ved sin debut som stand-up komiker på Beach d. 2. november, 2017. Nemlig, at hun har en uddannelse som Dominatrix. Det kommer der et par sjove kommentarer ud af. Heidi tænder ikke selv på det, men gjorde det kun for at lære det psykologiske aspekt af det. Hvilket hun også kunne bruge i sin egen analyse af “Raket-Madsen” før, det kom frem, at hans motiv kunne være seksuelt motiveret.
  • De taler om magtbegrebet mellem mænd og kvinder. Meget kønsforvirrende, når kvinder vil have det modsatte af hvad de egentlig ønsker.

  • Thomas & Heidis smådrillerier med hinanden, går rent ind hos Svend, der morer sig over deres små sjove stikpiller til hinanden, specielt da snakken kommer til Heidis mor, som Thomas også har mødt.
  • Thomas synes, at Heidi bære Synnøve Søe’s fakkel videre. Synnøve døde d. 15. januar i år.
  • Heidi morede sig ekstremt ved at lave et lille ordspil: ” værdier i forhold til andet spektrum, så få det kosteskaft ud af dit stramme rektum!”. Hun undrede sig over, at ingen havde kommenteret på det.

  • Kim henvender sig til Heidi, og de snakker bl.a om at Kim sender billeder til hende, det udvikler sig komisk, og alle griner med…
  • Thomas fortæller at de skal prøve at pitche et tv program sammen, og Heidi fortæller titlen på det – som hun også har brugt på sin Facebookside: “Vis mig dit mørke” efter “Vis mig dit mørke, og jeg skal fortælle dig præcis hvilken type røvhul du er!”. (Jeg håber det bliver til noget!)
  • Thomas spørger Heidi om hvor ærlig hun er, når hun dater. Hun fortæller en historie om en religiøs mand, der efterfølgende i et brev havde skrevet til hende, hvor han bad hende om, at stå ved sig selv. De havde snakket om religion – og Heidi havde stillet ham et spørgsmål, som han ikke brød sig om. Daten var naturligvis ikke vellykket.
  • Heidi snakker om ligestilling imellem kvinder og mænd i pornobranchen, hvor det er kvinderne der sidder på magten, og tjener flest penge, selvom det er mændene der for det meste må gøre alt arbejdet.
  • Thomas synes det er fascinerende, når mænd også går ind i MeeToo-kampagnen, og fortæller når de er blevet seksuelt chikaneret fra kvinder eller mænd. Han synes, at Heidi er god til at gå ud og forsvare de mænd, og hun synes også at kvinderne burde lære selvforsvar.
  • Sættet rundes af med at Heidi fortæller om de ting hun selv har kæmpet med igennem alle årene, og været sin egen værste fjende. Hun har bl.a kæmpet med anoreksi/bulimi i 17 år. Og derfor mener hun, at hun kan tillade sig, at gøre grin med det i dag. Thomas slutter af med at fortælle, at han synes at trods de kriser hun har været igennem, så kan man godt sige, at hun har modsat haft en “midtvejs-lykke” og ikke været depressiv over alle de grimme ting hun har været ude for i sit liv. Hun remser op fra da hun blev født og frem til hendes 40 års fødselsdag: “Jeg vejede 1800 gram, og født med forringet lungekapacitet, været anorektisk/bulimisk, dårlige lunger, mistet et stykke af sin finger, sprunget sine ledbånd, dårlige øjne, silikonepatter, og generelt bare en mærkelig sammenblanding.” Hun sammenligner sig selv med en gammel bil, der er lakeret godt op.
  • Heidi slutter godt af med en sjov joke om forestillingen om sorte mænds kønsdele er store, og små kvinders er små – en fordømmelse uden hold i.

Kommentar:

Jeg synes Thomas og Heidi har en god kemi sammen, og det er rigtig sjovt at se Thomas optræde med andre komikere på samme scene, fordi der kommer mange sjove kommentarer ud af det, når kemien – og publikum passer sammen. I det her tilfælde var der et par stykker der blandede sig i deres optræden undervejs – og Kim var den ene af dem, hvilket førte til nogle sjove bemærkninger. Jeg håber virkelig, at de får held med deres fremtidige projekter og idéer, det kan kun blive sjovt og spændende. Og naturligvis håber jeg at se dem sammen på scenen igen en anden god gang.

ANDEN DEL:

Her håbede jeg, at mit ellers normalt trofaste Zoomkamera ville trodse varmen, men det kan åbenbart ikke – sammen med powerbanken, holde til over 25 graders varme, så det startede simpelthen ikke, og jeg måtte stå andre steder, for at kunne optage fra andre vinkler. Ulempen er, når man ikke lige får tid til at rette kameraets lysstyrke ind, når man tager fotos eller filmer mod modlys. Men jeg fik desværre ikke noget billede af Kim på scenen, men fik optaget ham på mobilen i det mindste, men ret dårlig kvalitet pga. belysningen, da jeg ikke lige kunne komme tilbage til min plads (Svend sad på den!) så derfor så jeg først bagefter, at kameraet havde svigtet, men heldigvis havde jeg fået det meste med af de 50 minutter anden del varede. Så her er et par billeder fra optagelserne, og en liste med højepunkterne:

Thomas:

  • Thomas fortæller de bedste af hans seneste jokes her – selvfølgelig var de første minutter, hvor jeg ikke optog noget, nogle af de bedste grin. Men det var vist jokes, som jeg har optaget før.
  • Den joke Thomas starter med på min optagelse fra Nikon, hvor jeg optog knapt 19 min., er den om netafhængighed, som han har brugt nogle gange før. Den er rigtig god og aktuel, så den må du se om du kan høre, hvis du tropper op, næste gang Dr. Wivel konsulterer Beach-klienterne! I forlængelse med den joke – omsætter han den til sin “pusher”-bit.
  • Thomas fortæller, at han godt kan lide Kim, som er en af de faste hernede (på Beach), og han er ifølge Thomas, en af de få der tør udfordre konventionerne. Heidi gør, og Kim gør det også på sin egen måde.
  • Der kommer lige en del Peter Madsen og Kim Wall jokes her…publikum er lidt usikre med, om de skal grine, men når de gør, så bliver det højt. Man kunne næsten fornemme vejret, der bliver holdt inden punchline! Men det er i høj grad det rette publikum, selvom vi ikke var så mange – men nok til at det lyder som en forsamling på 30 mennesker!
  • Thomas fortæller sin konfirmations joke, om dem der præsenterer ham.
  • Guinness rekordbog-joken (er supergod hver gang)
  • Ham, der har siddet og kommet med tilråb under hele aftenen, siger en joke til Thomas: “ved du hvad forskellen er på Eiffeltårnet og Madonna?” Nej, siger Thomas. “man har faktisk tal på, hvor mange der har været oppe i Eiffeltårnet”, hvilket får publikum til at reagere, men Thomas får endelig muligheden for at returnere tilskuerens “prøv noget nyt!”, som få alle til at grine, og ham til at “overgive sig”.
  •   Dr. Wivel er i joke-humør, så de fleste af hans bedste jokes bliver fyret af til morskab for alle.
  • Ham tilskueren, der ikke kan tie stille, kommer med endnu en joke, efter Thomas havde leveret sin hjemløs-joke: “Der var en hjemløs der sagde: Jeg har ikke spist noget i fire dage… -Det skulle du tage at prøve, det virker”. Hvorefter jeg huskede den Dirch Passer brugte i sit radioshow i 1977. Der kommer en tigger op til Dirch og siger: Jeg har ikke fået en bid i fire dage… – Så jeg bed ham selvfølgelig. Publikum – og Thomas grinede heldigvis af den!
  • Thomas elsker at få jokes af folk, når han står i pausen på Beach. Vær sikker på, at den bliver genfortalt på scenen, når han synes den er sjov!
  • En håndfuld af gæsterne, inklusivt Svend, er gået udenfor (at trække frisk luft – der var drønvarmt indenfor, selvom dørene var åbne), og det bemærker Thomas: “Det er da rart at Svend står derude og snakker højt med gæsterne, imens komikeren prøver at arbejde herinde!” (højt grin) “Jeg synes det er meget loyalt,” siger han. “Han er altid så opmærksom. Han elsker når der er comedy hernede, han er næsten ikke til at få væk fra baren!”
  • En af mine yndlings-bits fra Thomas er joken, hvor han optrådte på Dampmøllen.
  • Thomas ser, at en kvindelig tilskuer (vist nok hende, der tog billede sammen med Heidi) sidder med sin telefon, og hun fortæller at hun tjekker ind på Facebook.Hun siger “Jeg tjekker ind i dit show”, og Thomas gentager det. Uforstående. (han er stadig ikke helt inde i alt det der fjæsbog-halløjsa!”)
  • Sidste del af showet jeg optog, varer 22 minutter, hvor Kim får lov til at komme på scenen og vise hvad han kan. Dette er optaget med min mobil, fordi mit nikon kamera løb tør for strøm. Mobilen var næsten fuldt opladet, så jeg kunne filme med den igen. Men denne gang var der altså helt mørkt, derfra hvor jeg stod, og den steady-funktion jeg har på, gør ikke optagelsen særlig seværdig. Men i det mindste kan man høre og se lidt hvad der foregår.
  • Vi kommer ind midt i Thomas fortælling om det at være alkoholiker, hvor det gik op for ham at den var gal, da han var på Oslo båden.
  • Thomas vender tilbage til Peter Madsen jokes igen…altid gode betragtninger om de ulogiske forklaringer som Madsen kom med.
  • Thomas fortæller, at Anonyme Alkoliker-foreningen, er blevet lidt mopset over, at Thomas taler om dem på scenen. Jeg synes dog det er en fornuftig ting at gøre – for selvom de er anonyme, så er det jo en hverdagsbegivenhed, man ikke kan ignorere, hvis man er alkoholiker, og har overskud til at lave sjov med det.
  • Det er simpelthen klasse, når Thomas bruger det som et svar til en højtråbende tilskuer, at bruge John & Aages måde at drille dem tilbage på – hvis nogen sidder og råder op, siger John: “Hold din mund åben, så John kan pisse ned i den!”. Meget raffineret!
  • Thomas fortæller, at han har skrevet jokes til John& Aage – da de havde en seksualundervisning, hvor Thomas havde givet dem den her – Aage: “Der er mange der tror, at oralsex betyder, at man bare taler om det.” Han har også givet Amin Jensen en joke, og taler lidt om ham. Den joke som Thomas gav ham, er den med “jeg har faktisk tabt mig 4kg…”
  • Han taler også om den engelske komiker Ruby Wax, der kom til Danmark og skulle være konferencier, og hyrede nogle danske komikere til at skrive for sig. Thomas var en af dem, og en af de jokes han gav hende var om den lille havfrue – hvorfor den var så populær blandt japanere, og så siger hun: “well it’s because it’s a perfect mixture between a naked woman and sushi!”. (Den har jeg ikke hørt før!)
  • Joken om pizzariaet i Viborg – fantastisk!
  • Thomas præsenterer nu Kim med ordene: “Kim, prøv lige at hør her. Grunden til at jeg henvender mig til dig, Kim, er fordi vi har jo talt lidt om, at du skal have lov til at komme op, for du er jo du er jo komiker, og jeg synes det vil være en ny mulighed for at lære dig bedre at kende. Du er jo sådan lidt stille af dig jo, og du er faktisk en meget sjov mand…Har du mod på at komme op og lave 5 minutter?”

Kim:

  • Han starter med en sjov lille stikpille om Beach, som publikum griner af.
  • Kim snakker lidt om sig selv, og hvad han skriver på Facebook, om at modtage trusler, og sender pikbilleder til ham (Tak Heidi,siger han, efterfulgt af grin).
  • Han taler lidt om en samtale han havde med Torben Chris omkring Facebookfænomænet Mascha Vang og noget hun sagde om noget shampoo, som folk troede på. Problemet er, at folk tror på det, der skrives på Facebook, så er det rigtigt. Han nævner en, som advarede ham omkring hans toårige datter, der kan medføre pædofile mistanke-tendenser. (meget typisk!)
  • Kim har valgt et “offer” som lige skal have et par bemærkninger om hendes “onde blik” fordi han taler om pædofili. Det er meget sjovt, at han lige holder fast i hende…Selv Svend griner af Kims jokes om Beach…
  • Kim taler om, at han muligvis er den eneste komiker i Danmark, der har lavet så gode og virkelighedstro jokes, at han er blevet fyret fra sit job to gange. Anden gang var hos politiet, hvilket har været i aviserne. Sagen kører stadig helt vildt og sygt, siger Kim.
  • Kim taler lidt med Heidi undervejs.
  • Kim slutter af med at fortælle at folk ikke skal tage ham så seriøs, når han skriver noget på Facebook, når de truer ham. Da han slutter af, giver folk ham også et pænt bifald
  • Kim leverede nok det bedste sæt jeg har set ham indtil videre, så det ville da være fedt at se ham i samme selskab igen en anden god gang.

  • Thomas synes at hans optræden var god, og beder publikum give ham en ekstra hånd. Efter sine sidste jokes, siger han til publikum, at de har været fede, og beder dem give en kæmpe stor hånd til Heidi og Kim.

I øvrigt, så fik jeg da heldigvis et rimeligt ok skud af blodmånen ved en tilfældighed. Udkigstårnet på Munkebakken var optaget, så jeg måtte opgive at få et skud derfra. Ved et tilfælde så jeg månen, efter jeg og Martin var kommet ud fra Netto ved Kvægtorvet.

PLAKATEN:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *