2018-06-29 Thomas Wivel, The Beach, Næstved

Hvor: The Beach, Nygade 10, Næstved (link).
Tid: kl. 20:00-22:00.
Audio/Video: Ja (90 min.)

Thomas vender tilbage efter en måneds pause, hvor han denne gang har taget en komiker med, som jeg lige netop har set for første gang til Open Mike d. 7. juni, hvor Kaspar Herbst var vært. Greg Mittenhuber er en amerikansk komiker, der har besøgt Beach en del gange siden han kom til Danmark for tre år siden. Jeg missede ham dog desværre sidste år, så det er fedt, at han lige kom med til denne aften. Og så at se ham igen så kort tid efter!

Martin Frederiksen var også tilstede, og havde taget nogle dugfriske jokes med på et stykke papir, som jeg synes var værd at prøve af, hvis han fik lov til at hoppe på scenen på et tidspunkt. Det gjorde han heldigvis, så med de 2×45 minutter, var der altså underholdning fra 3 komikere!

Da det var CityNight, så var der overraskende fyldt op i forhold til sidste gang Thomas var her. Og det kommenterede han også med sin vanlige humor.

Thomas kom dog en lille bitte smule for sent, så der var nogle drenge på polterabend inde og synge karaoke inden showet skulle begynde. Thomas gik dog glip af det. Men de sad og så showet, og undervejs blev der også talt om dem.

Her er lidt højdepunkter fra aftenen:

FØRSTE DEL:

THOMAS:

  • Thomas var næsten i værtsrollen som Open Mike denne gang! Han taler lige i ca. 5 minutter inden han præsenterer Greg.
  • Thomas fortæller om et pizzaria i Viborg han besøgte, der hed “Elvis Pizzaria”
  • Thomas taler med ham, der stod og sang karaoke.

GREG MITTENHUBER:

  • Greg var glad for, at Thomas udtalte hans efternavn rigtigt! (stort bifald). Han snakker i ca. 15 min.
  • Greg fortæller at han havde sit rigtige første jobinterview i går. Det fortæller han lidt om, bl.a om hvordan danskere “mumler”.
  • Han taler også om Trump, som alle elsker at hade. Om forskellen om at tale dansk og amerikansk. Og om væggen i Mexico og andre steder i verden.
  • Han fortæller om, at han ikke synes danskere er rare. Det fandt han ud af, da han kom på et online dansk-kursus…det typiske er det, som udlændinge skal lære at udtale, som er svært.
  • Den sjove bit han har, er om den lille havfrue, og hvor skuffende hun er at besøge.
  • Han taler også om dansk mad – rugbrød, toastbrød, osv…meget underholdende!

THOMAS:

  • Thomas takker Greg for Trump-jokesene.
  • Thomas fortæller til Greg, at amerikansk standup var en inspiration for danskerne…i 90’erne. Så fortalte han lidt om sin egen start (en lille hurtig version af Danmarksmesterskabet i Standup).
  • Thomas taler om hvorfor man ikke må sige Neger mere…jokes om negre accepteres ikke på Christiania.
  • En joke om nazister og Næstved, er nye tilføjelser.
  • Og studenterjoken, som også har været vist på TV2 Øst.
  • Thomas elsker når folk fortæller vitser i pauserne, når han optræder her. Han fortæller den om Berlingoen.
  • En lille kvinde, kommer ind ad døren – det ender sjovt, når hun går.
  • Taler om sit alkoholstop igen. Så kommer der en natteravn der ikke gider snakke med Thomas, haha. Han fortsætter med at fortælle om Anonyme Alkoholikere og deres koder…
  • Søren (Hannes mand) er også til stede. Så snakkes der lidt om hvor længe siden, at han har optrådt på Dyssen. Fortæller nogle jokes om at optræde der.
  •  Der er mange blandt publikum der driller Thomas lidt, det giver nogle sjove svar og misforståelser undervejs.
  • Han taler med en ung fyr i loungen, der var færdig med værnepligten (efterretningstjeneste) i Varde.
  • En af mine favoritjokes, er når Thomas spørger nogen i publikum om de kysser med åbne øjne!
  • Thomas fortæller om dengang han skulle optræde i Afghanistan, og bo i en barak.
  • 41 minutter inde i showet, dukker den lille kvinde frem, iført en paraplyhat med en ballon sat fast oveni, og går hen til udgangen, mens hun stirrer bebrejdende hen på Thomas, der står og joker i sit ansigts fodsved. Ud af den blå luft, siger hun “Jeg troede du var sjovere!” Publikum skriger af grin over den bemærkning, og Thomas’ svar, efter hun er gået ud. (se billede øverst)
  • Joken om optræden på Dampmøllen i Thisted, med ham på forreste række der kaster op.
  • Så er der pause i 10 minutter.

ANDEN DEL:

THOMAS:

  • Da anden del starter, er gæsterne gået, ved det bord, jeg altid plejer at sidde på, så jeg rykker mig derhen for resten af showet.
  • Han starter med at fortælle joken om ham, der sidder lige ved siden af scenen, der er plørefuld.
  • Så nævner han lige hurtigt dengang han og Povl Erik skulle optræde (2016), men der var kun mig og Tommy tilstede.
  • Der kommer 2 unge smukke piger ind ad døren, og den kan Thomas ikke lade være med at kommentere, da de virker meget generte eller usikre på, om de må komme ind. Han spørger dem, om de har set Standup før, og den ene siger, at hun har set den anden optræde.
  • Thomas taler om at Svend har en “talentfabrik” på Beach. Han præsenterer derefter Martin, som skal prøve nogle nye jokes af…Thomas fortæller, at Martin bemærkede, at perronen på Næstved station er lang.

MARTIN FREDERIKSEN:

Martin virker en lille bitte mindre nervøs, end alle de andre gange han har optrådt, så selvom han ikke får optrådt så meget han gerne vil, så er det godt at se at der kommer ganske små fremskridt…

  • Martin beder publikum give Thomas et stort bifald. Martin optræder næsten 5 minutter.
  • Den første joke, om at han ikke har optrådt i lang tid, fordi han arbejder i Irma er god.
  • Og den med den forsvundne kone i Irma er også god!
  • Et par jokes om ordsprog og talemåder. Den med tro kan flytte bjerge er sjov!
  • Han må så lige kigge i papirerne med de sidste jokes.
  • Den sidste joke om Roskildefestivalen er også en god lukker for sættet!

THOMAS:

  • Thomas fortæller en Peter Madsen-joke, som Martin fortalte Thomas i pausen. Han fortæller nogle flere stykker, som er virkelige sjove, men er ikke egnet til fremvisning, haha! (min egen joke her: Kan man sige om en komiker, der fortæller for mange Peter Madsen-jokes, at han er kommer for langt ud på det dybe vand?)
  •  Thomas fortæller også sine jokes om ordsprog.
  • Joken om den livsfarlige kaffe.
  • En joke om at eksistere – den er ny – og sjov!
  • Han taler lidt med en 14-årig knægt, der ser med. Her fortæller han lidt om sin egen ungdom. Han spørger ham om hans mobil, og stavekontrol. Taler også om unge mennesker og rusmidler.
  • Han taler om oplevelsen i KB Hallen med sin far.
  • Thomas spørger publikum om hvad vi skal snakke om, og moderen til den 14-årige dreng siger “Squishies”. Han snakker om alt andet, der også betragtes som farligt, på en sjov måde. bl.a rygning (ham bartenderen med hul i halsen og voicebox).
  • Jokes-tid m. alle børnene, bl.a. Hartmanns og Thomas’ egen 14-årige søns joke.
  • Joken om farmoderen, der er død, er rigtig sjov!
  • En anden om en mand, der skal ud at rejse, og bedre en ven om at passe sin kat.
  • En joke om en mand og en frø, er supergod.
  • En joke fra Fuhlendorf og Martin Krasnik.
  • Fra Life of Brian (I er allesammen individer)
  • Lille Ole joken, Lille Lise joken.
  • Så er der en fyr der kom ind, som lige har fejret polterabend. Han driller Thomas lidt undervejs, men det bliver meget sjovt. Den kommende brud ønskede at få klippet, hvor han taler med Thomas, men det er desværre ikke muligt.

 

Her er et billede af Thomas, Martin og Greg:

 

MÅNEDENS PLAKAT (GENBRUG FRA APRIL)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *