2017-12-07 Luxus Open Mike m. Anders Nielsen, The Beach, Næstved

Min plakat. Højreklik på billedet, åbn i nyt faneblad og se original str.

Hvor: The Beach, Nygade 10, Næstved (link).
Tid: kl. 20:00-23:00.

Dette er (vist nok) det 8. Open Mike event på Beach jeg har set, siden oktober 2016, som inkluderer Thomas Wivel (7. okt. 2017) en enkelt gang, udover hans værtsrolle i Debutmesterskab i Stand-Up (7. okt. 2016).

Sidste december, da Anders Nielsen var vært for Open Mike på Beach, fik jeg ikke lov til at optage video eller lyd, og denne gang, havde jeg ellers sikret mig lige at spørge om lov først til at dokumentere, og fik et ok (men fik ikke skrevet hvad det indebærer – at jeg dokumenterer med lyd og videooptagelse, for egen references skyld) – men fik altså ikke lige klargjort (jeg blev heller ikke spurgt), at jeg filmer alt jeg kan når jeg er på Beach. Men Det må jeg lige sikre mig næste gang!!!

Som altid ved Open Mike aftner, kan det være svært at komme i snak med værten (pga. menneskehoben, osv), for lige at aftale hvad præcis der skal ske, og hvem der helst ikke vil filmes. Der var så 4(el. 3) ud af de 6 komikere – fik jeg at vide undervejs, der helst ikke ville optages, men gerne fotograferes, og det er jeg også helt med på, så længe jeg er klar over det, så respekterer jeg gerne deres ønsker fuldt ud. Meningen med at dokumentere disse aftner, er faktisk for en historisk dokumentation for hvad der har foregået på Beach, når jeg har været der ved Open Mikes. Alle optagelser ender ikke på nettet, med mindre en komiker selv vælger at dele mine optagelser.

Mit arbejde her på bloggen er fuldstændig fri for enhver økonomisk markedsføring, og er således kun til gavn for alle, der elsker stand-up comedy af alle arter. Specielt for dem, som elsker at komme på The Beach på Open Mike aftner. Så når jeg ikke kan dokumentere korrekt, når jeg selv kan huske hvem der er hvem, og hvad der har været sket under showet af højdepunkter, så må jeg naturligvis affinde mig i kravet om ikke at filme, når det ikke ønskes. Men det kommer der så desværre ikke en særlig god artikel og anmeldelse af de forskellige komikere ud af (ikke en bebrejdelse mod nogen!), så her er altså kun en liste over de medvirkende, og så et billede og så lidt baggrunds-information af dem.

De medvirkende var:

01. Daniel Lill (ikke filmet)
02. Christian Bang
03. Kasper Porsdal (ikke filmet)

-Pause-

04. Jacob Taarnhøj (ikke filmet)
05. Kim Roberto
06. Sebastian Dorset (filmet ved en misforståelse)

Anmeldelse:

Jeg optog faktisk kun Anders Nielsen, som havde sagt ok for sig selv (?), så jeg kan naturligvis anmelde hans optræden mere detaljeret. Anders gav mig lov til at dokumentere aftenen, men en lille misforståelse gjorde, at det altså ikke var alle der lige havde givet ok til at blive filmet, så jeg filmede primært Anders, og så Christian, Kim og Sebastian Dorsets sæt. Bagefter fik jeg en hurtig snak med Anders og Sebastian.

Alle komikerne, synes jeg faktisk var underholdende, men jeg havde svært ved at koncentrere mig om det der blev sagt undervejs, da jeg måtte sikre mig en masse gode billeder. Herunder følger det jeg kan huske fra deres optræden:

Anders Nielsen

Anders har jeg set 3. gange med denne aften. Første gang var 1. december, 2016 (se her), anden gang var med Nikolaj Wulff som vært d. 3. aug. 2017, og så denne aften. Men Anders er en sjov og interessant komiker, som faktisk blev født i Næstved, men bor i København, og jeg fik et temmelig morsomt billede af ham, hvor han ligger på scenegulvet med benene i vejret. Det kan ses på Facebook-albummet, når det kommer på her. Anders er tømrer om dagen og stand-up komiker om aftenen. Han debuterede i 2012, og i 2015 og 2017 var han i finalen i DM i Stand-up. Her er et nyligt interview, der bl.a reklamerer til dette job i Næstved.

Facebook
Hjemmeside (ingen?)

Daniel Lill

Første gang jeg så Daniel Lill, var d. 1. december, 2016 på Beach. Ifølge hans hjemmeside, vandt han Danish Open i Stand-up i 2011 og har siden markeret sig gevaldigt i branchen siden, hvor han bl.a har optrådt med mange af de etablerede stand-up komikere i Danmark. Han leverede et hurtigt show, da han skulle hastigt videre til Horsens.

Facebook
Hjemmeside

Christian Bang

Christian Bang skulle lige have “banget” noget rust af, da det var et stykke tid siden han sidst havde optrådt. Jeg har ikke set ham før, men optog hans optræden, som faktisk var meget underholdende!

Facebook
Hjemmeside

Kasper Porsdal

Kasper så jeg første gang d. 1. december, 2016. Han var med i Zulu Comedy Galla 2013 (Se her), og jeg husker rent faktisk ikke noget fra hans sæt, men jeg ved da, at han fik publikum til at grine højt flere gange! Men du kan se mere i linksene herunder.

Facebook
Hjemmeside

Jacob Taarnhøj

Første gang jeg oplever Jacob Taarnhøj. På et tidspunkt taler han om, og demonstrerer med sin krop et par øvelser i “Hot Yoga”, som jeg fik et par sjove billeder ud af. På Jacobs Facebookside, kan du se masser af klip fra hans officielle optrædener, fx i DM-finalen i Stand-Up i Glassalen fra i år her. Han fik Talentprisen ved Zulu Comedy Galla 2017 (Kilde).

Facebook
Hjemmeside

Kim “Roberto” Nielsen

Kim “Roberto” Nielsen, er tilsyneladende komikernes yndlingsmobbeoffer (og omvendt), der har optrådt utallige gange på Beach over årene med karakteren “Roberto”, der er en provokatør, og tit må holdes nede med en flinkepind, men denne gang optrådte han “pænt”, og indenfor den angivne tid han havde til rådighed, inden Dorset skulle på. Der er ingen tvivl om, at Kim’s karakterer, er yderst provokerende, specielt fordi det privat kostede ham hans job hos politiet (Kilde). Men det viser blot, hvor svær grænsen for provokerende satire kan være at mestre. Men i dag, er alle jo så berøringsangst mht. følsomme emner, og det viser desværre, at der er en tendens til, at man anser humor som en mulig tændsats til et følsomt emne, som en bombe, som kan gå af, hvis de forkerte tænder ilden. Gør Kim det? Det synes jeg ikke!

Facebook
Hjemmeside (?)

Sebastian Dorset

Sebastian var faktisk den første danske Stand-up komiker jeg så live i Næstved i 2006, da han sammen med Henrik Bruhn, åbnede for min fætters band, Intens. Jeg er ikke sikker på, om jeg stadig har billeder fra dengang, da jeg sad meget langt fra scenen med et halvdårligt kamera og filmede min fætters show. Jeg fik vist nok et par rystede billeder i kassen med komikerne. Sebastin Dorset er bl.. kendt for “Fem på Flugt” (2003) og medvirkede i 2005 i Stand-up.dk. Sebastian taler hurtigt, så man (jeg) skal være opmærksom når man skal høre hvad der bliver sagt. Men så er jeg glad for, at jeg alligevel fik optaget ham, så jeg kan genhøre og fange pointerne, som jeg ikke fik, da jeg havde travlt med kameraet! Jeg håber at Sebastian vender tilbage igen til Beach i 2018!

Facebook
Hjemmeside

FOTOALBUM:
Jeg har indsat 3-4 ekstra billeder for hver komiker i albummet.

Dette er (vist nok) det 8. Open Mike event på Beach jeg har set, siden oktober 2016, som inkluderer Thomas Wivel (7….

Opslået af Michael Jeppesen på 10. december 2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *