2017-11-10 Niels Forsberg, The Beach, Næstved

Hvor: The Beach, Nygade 10, Næstved (link).
Tid: kl. 20:00-22:00.
Audio/Video: Ja/Ja (lyd: 2t.12min (råoptagelse), video: 1t. 40 min)

Endnu en gammel kending fra stand-up comedy scenen  Næstved, som jeg har haft den fornøjelse at opleve for første gang – denne gang, Niels Forsberg, der senest var i på The Beach d. 10. december, 2016 med sitoneman-show “Use The Forsberg”. Jeg har godt nok set nogle klip med ham, fra dengang jeg først begyndte at arbejde på Beach’s stand-up historie, og jeg havde faktisk ikke hørt om “Danmarks mest nørdede stand-up komiker”, før da, men jeg er så rigtig glad for muligheden bød sig, da Beach delte denne video på tilbage i august måned:

Comedy Nerdoff #1 – Forsberg vs. Hartmann

Er jeg Danmarks mest nørdede standupkomiker?

Opslået af Niels Forsberg på 5. august 2017

Og så synes jeg det kunne være rigtig interessant at se ham også, og som bekendt, så er der efterhånden en del af de komikere der besøger Beach, som jeg har en aftale om, at optage, når de optræder, hvilket kun er med til at gøre mig bedre som amatørfilm/fotograf under de lidt for udfordrende omstændigheder med liveoptræden, og udfordrende scenebelysning!

Så Niels annoncerede d. 21. oktober (link), at han i år (2017) kan fejre 10 års jubilæum som komiker, med debut på The Beach! Og lige så snart at Svend satte arrangementet på Facebook, så meldte jeg mig på med det samme!

Jeg skrev til Niels, og spurgte om tilladelse til at filme hans optræden, med et nyt kamera jeg skulle prøve af, og det var helt ok for ham. Desværre så viste det sig bagefter, at kameraet havde en defekt i venstre og delvis højre mikrofon, så lyden desværre ikke blev god – og så var den heller ikke god at optage med i den udfordrende belysning – som anmeldelsen ellers havde lovet, at kameraet kunne optage under svære lysforhold. Nåh, men hele showet blev da optaget, og jeg fik også optaget lyd, og taget de billeder jeg kunne, og herunder er de bedste af billederne, mens jeg skriver en lille anmeldelse af Niels’ optræden.

Jeg laver senere en samlet liste med hans optrædener som kan ses på internettet, hvis man søger på ham. Den finder du i kildeangivelser under min anmeldelse af showet.

Opslået af Niels Forsberg på 10. oktober 2017

 

“Single Player”

Med synopsis af showet, beskriver Niels kort, hvad emnet handler om her:

“Sidste år fik brillierede jeg (i al beskedenhed) med standupshowet ”Nørderne Overtager Verdensherredømmet”… men hvad skal man med verdensherredømmet, når man stadig ikke kan finde sig en kæreste?

Derfor vil jeg i dette show dykke dybt ned i spændingsfeltet mellem at være en single player i computerspillene og at være en single nørd på kødmarkedet. For det er sgu da surt at bruge så mange kræfter på at dræbe dragen, hvis man alligevel ikke kan få prinsessen.”

Emnet i de fleste stand-up shows, handler som regel om det modsatte køn, på et eller andet tidspunkt, og det er ikke undtagelsen her – hvor det i høj grad er relevant, at kunne mestre evnen i at jonglere et nørdet liv, med et kærlighedsforhold til en pige (el. dreng). Det er ikke kun drenge, der kan være nørder – der findes mange nørdede piger (drengepiger), som også slås med det at kunne date, uden problemer.

Indrømmet, jeg har godt nok tilbragt mange timer foran computeren, i fuld game-on mode, med GTA, Batman-spil, Star Wars, osv, igennem årene, siden jeg første gang fik en computer, der var lidt mere avanceret end en lommeregner i 1998, men at være supernørdet mht. at sidde i timevis og bruge min tid på diverse onlinespil, har altid rigtig bidt sig fast i mig – jeg er faktisk til “Single Player” spil, hvor man slipper for det stress med at skulle holde styr på alle andre end en selv mod en eller anden fjende i en mission der skal udføres.

Udfordringen i at være en nørd, og så kunne formidle sin indsigt, og sine tanker omkring det, at være en gamer (nørd), og så være splittet mellem det, og samtidig ville kunne have et normalt forhold til en pige, er her udfordringen ligger i at være “Single Player” – efter min mening – lidt en blandet fornøjelse, krydret med bittersøde erfaringer, som man desværre må affinde sig med, hvis man nu ikke lever op til de krav, som piger i dag stiller til single mænd. Det gør han ved at snakke om bogen “The Game”, som jeg ikke har hørt om, før dette show.

Bogen, som er en bestseller, er skrevet af Neil Strauss, der var med til at definere begrebet “pickup artist”, en mand, der studerer videnskaben i at kunne score piger. Se fx det her klip fra 2006, hvor han fortæller lidt om det, og “scorer” Jessica Alba. (klip)

Jeg forstod så først referencen til bogen, efter at have fundet ophavsmanden bag, og ja, jeg kunne sagtens have skrevet side op og ned om mine tanker om det ærgerlige i, at være single, fordi man har en hobby, eller fritidsinteresse der optager næsten ens liv så meget, at man ikke “har tid” til at dele sin tid med en pige, der virkelige værdsætter en så meget, at man giver plads til at have sine nørdethed for sig selv. Det ville dog være bedre, hvis den pige man fandt, var lige så nørdet som en selv, så var der ikke det at slås med i hverdagen!

Nåh, men inden jeg kommer for langt væk fra anmeldelsen her, så fik jeg startet kameraet kl. 20:09 sådan ca, lige som Niels gik på. Niels fortæller, at der var før Roskildefestivelen i 2007, at han fik sin debut på Beach, og han begynder straks showet med at tale om sit singleliv, hvilket der er en del at grine over (fordi jeg genkender det meste af det, men jeg har dog trods alt haft et par stykker indenfor disse 25 år), som fx. at han stort set har kørt et singleliv i alle hans 33 år!

Her er en lille oversigt over højdepunkterne:

  • Niels indrømmer han har brugt hele sit liv på gaming!
  • Han fortæller han var vært på Danmarksmesterskabet i Counter-Strike, hvor en mand fortæller sine fordomme om det, at computerspillere ikke får nok frisk luft.
  • Niels spiller Magic, og folk tror ikke han har venner.
  • Niels snakker om fordomme mod computerspillere, og forskellen på virkelighed og fantasi.
  • Han ser meget e-sport (gamerkanalen på tv)
  • Fodboldkulturen fucker med hans hjerne, fordi fans slås med hinanden.
  • 26 minutter inde i showet midt i en punchline svigter mikrofonen, men hurtigt udskiftet.
  • Kvindefodbold
  • pause efter 35 minutter.
  • Han begyndte at komme meget i Næstved som 16-17- årig som rollespiller.
  • Snak om Facebook og spambots (kvindelige profiler) i indbakken.
  • Tinder, som han bruger for at finde en kæreste, og fortæller om hvad han søger efter, og hvad der frastøder ham.
  • Han snakker om The Game, som jeg har skrevet lidt om længere oppe, der handler om (åbenbart), at kvinder kun vil have “bad boys”, hvilket ikke gør det bedre at være single og søgende.
  • Han taler om sin tatovering, som han fortryder at have fået rundt om brystvorten.
  • Man må ikke give kvinder en kompliment! (iflg. The Game, Necking – en sviner forklædt som en kompliment)
  • Fordomme om nørder.
  • Niels sammenligner sex med pizza. (Han tager en pizzamenukort op af bukselommen, og fyrer et par hylesjove oneliners af)

Konklusion:

Jeg havde håbet på, at kunne sætte hele optagelsen på siden her, men pga. den fuser med kameraet, så må det forblive i “arkivet” indtil jeg lige får redigeret videoen sammen med lydoptagelsen.

Men alt i alt, så var jeg imponeret af Niels Forsberg og hans jokes og fortællerstil, og leverede en rigtig sjov aften, med lidt at tænke over mht. det at være en nørd. Derfor vil jeg helt klart anbefale stamgæster af Beach, at bringe ordet videre, næste gang han kommer til byen. Jeg tror dog ikke at jeg vil gøre brug af “The Game”, som tips til at score piger, hvis jeg skal være en bad boy!

KILDER:

http://www.nielsforsberg.dk/
https://www.facebook.com/sjoveforsberg/

Her er den flotte plakat for showet:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *